Beskæftigelse
Regeringen bør være tro mod ministeriernes regneprincipper
20. juli 2026
Debatindlæg
Ministeriernes regneprincipper har i årtier været et vigtigt holdepunkt for dansk økonomi. Hvis tekniske opjusteringer nu kan erstatte reelle reformer, risikerer vi at undergrave både troværdigheden og den økonomiske ansvarlighed.
- Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.
Vil den nye regering stå vagt om ministeriernes regnemaskine? Det burde egentlig være en selvfølge. Men det nye regeringsgrundlag åbner op for forskellige fortolkninger.
For eksempel er det ikke klart, hvad der er kriteriet for at genindføre store bededag. Skal man – efter den nuværende metode – lave reformer, hvis effekt modsvarer at genindføre helligdagen, eller kan en teknisk opjustering af arbejdsudbuddet i Finansministeriets fremskrivninger være nok?
Samtidig er det heller ikke klart, om hele reformmålsætningen på 35.000 ekstra i arbejdsudbud i 2035 skal opfyldes med reelle politiske tiltag, som regnes efter de nuværende principper. Den uklarhed er også uheldig.
Ministeriernes regnemetoder og principper for den økonomiske politik er ikke perfekte. Men de har tjent Danmark godt og været holdepunkt igennem de seneste 20 år, hvor skiftende regeringer – røde og blå – har planlagt deres økonomiske politik efter de principper.
De har bidraget til et vedvarende fokus på at øge arbejdsudbuddet og på, at de offentlige finanser både på kort og langt sigt skal være i balance. Det er en af grundene til, at beskæftigelsen i Danmark er rekordhøj, og at de offentlige finanser er kernesunde. Samtidig har der været en kontinuitet i den økonomiske politik, som betyder, at tilliden til dansk økonomi er tårnhøj i udlandet.
Hvis opjusteringer af den strukturelle beskæftigelse nu kan gøre det ud for det, som tidligere krævede reelle politiske tiltag, er vi på vej i en uhensigtsmæssig retning. For hvad nu hvis – eller når – det går den anden vej, og vi er nødt til at nedjustere den strukturelle beskæftigelse? Skal man så afskaffe store bededag igen?
Samtidig kan den siddende regering pynte sig med at nå sine politiske reformmål alene gennem opjusteringer af de økonomiske fremskrivninger, der ikke nødvendigvis skyldes den førte økonomiske politik, og som regeringen derfor ikke kan tage æren for.
Vi har indtil videre undgået politisering af regneprincipperne. De er hverken røde eller blå, og en minister kan ikke bestemme, at der skal regnes mere favorabelt på netop de tiltag, som vedkommende foretrækker. Denne regering har for eksempel en ambition om at indregne effekten af et bedre arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø er utvivlsomt vigtigt og godt for den enkelte arbejdsplads. Men det er meget vanskeligt empirisk at dokumentere en retvisende årsagssammenhæng mellem arbejdsmiljøtiltag og arbejdsudbud. Derfor er det svært at se, hvordan man kan indfri den ambition uden at lave krumspring, der undergraver de principper, som den økonomiske politik står på.
Hvis den nuværende regering ikke står vagt om regneprincipperne, er der stor risiko for, at den næste heller ikke gør det. Men de økonomiske rammer og regneprincipperne har sikret et solidt fundament for dansk økonomi. Det bør alle regeringer – uanset farve – kunne se.
Debatindlæg bragt i Børsen den 20. juli 2026.