Arbejdsmiljø og sundhed

Få inspiration til godt arbejdsmiljø – kom til temadag og prisuddeling

Artikel

Vinderne af Arbejdsmiljøprisen 2019 afsløres d. 8 april. Samtidig sættes fokus på unge og nyansattes arbejdsmiljø.

Mandag den 8. april 2019 kårer Arbejdsmiljørådet de fire vindere af Arbejdsmiljøprisen 2019. Det sker i forbindelse med en temadag, der sætter fokus på unge og nyansattes arbejdsmiljø.

- Det bliver spændende at se, hvem der løber med årets arbejdsmiljøpriser. Temadagen er en god mulighed for at få sat spot på de gode ideer, der er ude på arbejdspladserne, og få trukket de gode eksempler frem til inspiration for andre. Jeg kan kun opfordre til at tilmelde sig, siger Povl-Christian Jensen, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.

Udover uddeling af arbejdsmiljøpriserne vil man kunne møde:

  • Alexandra Krautwald, ledelsesrådgiver, forfatter og blogger, som vil fortælle om, hvad der kendetegner de yngste generationers tilgang til arbejdslivet.
  • Christian Harpelund, Onboarding Group, som giver eksempler og gode råd til, hvordan man bedst integrerer nye medarbejdere på arbejdspladsen – til gavn for både medarbejder og arbejdsplads. 
  • Christine Feldthaus, tv-vært og livsstilsekspert, som – med udgangspunkt i jordnære eksempler fra et levet (arbejds)liv – giver et kærligt spark til, hvordan vi kan give unge en bedre start på arbejdslivet.
  • Desuden vil beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen overrække prisen til en arbejdsplads, der har gjort en ekstraordinær indsats for de unge og nyansatte medarbejderes arbejdsmiljø.

Der vil også være mulighed for at møde alle de 12 arbejdspladser, der er nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2019, fordi de har knækket koden til at skabe et bedre arbejdsmiljø.

Navnene på de 12 nominerede arbejdspladser offentliggøres mandag den 11. marts 2019.

Se tilmelding og program på www.arbejdsmiljøprisen.dk

Læs mere om

ARBEJDSMILJØ OG SUNDHED