Arbejdsmiljø og sundhed
Arbejdsskadesystemet skal gå fra skrot til slot
27. oktober 2020
Debatindlæg
Der skal rives ned, ryddes op og tænkes nyt, når forhandlingerne om et nyt arbejdsskadesystem går i gang. Det sker enten senere i år eller i begyndelsen af 2021. Og man kan – hvis man skal være lidt frisk - sige, at vi skal gå fra skrot til slot. I hvert fald skal systemet have en ordentlig overhaling.
Arbejdsskadesystemet er det, der træder i kraft, når en af os kommer til skade eller bliver syg, og der er en risiko for eller mistanke om, at det er på grund af arbejdet.
Folketingets beskæftigelsesudvalg skal den 29. oktober have den anden af i alt tre temadrøftelser om arbejdsskadesystemet forud for forhandlingerne. Emnet denne gang er de alt for lange sagsbehandlingstider.
Behovet for en reform har stået klart længe. Ud over de lange sagsbehandlingstider har arbejdsskadesystemet i en årrække været plaget af både forældet lovgivning, høje omkostninger og dårlig koordinering mellem sagernes aktører. Og værst af alt er systemet kendetegnet ved, at alt for mange mister kontakten til arbejdsmarkedet, når de har været gennem systemet. De ender på langtidsforsørgelse – og det gælder i alt for mange tilfælde både de, der er kommet til skade i forbindelse med arbejdet, og de, der ikke er.
Det er et problem for alle parter, når sagsbehandlingen trækker ud.
De lange sagsbehandlingstider har været et selvstændigt problem i årevis. Rigsrevisionen slog i 2019 fast, at arbejdsskadesystemet ikke på noget tidspunkt fra 2011 og frem har overholdt de lovfastsatte frister. For sager med erhvervsevnetab tager det i dag godt to år fra skaden anmeldes, til der ligger en afgørelse, og det er lang tid at vente. For få år siden var sagsbehandlingstiden endda op mod et halvt år længere.
Det er et problem for alle parter, når sagsbehandlingen trækker ud. Èn ting er, at det er omkostningsfuldt for samfundet, at dem med en arbejdsskadesag skal vente så længe på at komme videre i deres arbejdsliv. Men især for dem, der er kommet til skade, har ventetiden både menneskelige og økonomiske omkostninger, fordi det at have en verserende arbejdsskadesag alt for ofte fører til, at man helt mister kontakten til arbejdsmarkedet.