Arbejdsmiljø og sundhed

TO DAGES HJEMMEARBEJDE UDEN BØVL OG BYRDER

Artikel

I dag har Arbejdstilsynet offentliggjort en ny bekendtgørelse og tilhørende vejledning om hjemmearbejde, som er tilgængelig her

Med de nye arbejdsmiljøregler står det klart, at et godt arbejdsmiljø og et fleksibelt arbejdsliv kan gå hånd i hånd.

Fra 30.april 2022 er der mulighed for to dage om ugen at tage den bærbare computer med hjem i tasken og arbejde hjemmefra. De to dage om ugen er nu muligt uden særlige specifikke krav til indretning af en kontorarbejdsplads i den enkelte medarbejders hjem.

De nye regler bygger på, at vi i dag har vi gode tekniske muligheder, der giver plads til individuel tilpasning og fleksibilitet, og hvor arbejdet kan foregå ved spisebordet - uden risiko for, at der slækkes på sikkerhed og sundhed.

Vi er i Danmark gode til at få hjemmearbejdet til at fungere. Både på en tilfredsstillende og effektiv måde. Samtidigt har hjemmearbejde mange fordele. Det kan give mere fleksibilitet i hverdagen, reducere transporttid til og fra arbejde samt bidrage til et lavere sygefravær, svarende til flere tusinde beskæftigede. Det skal vi som samfund drage fordel af, når alle parter vinder på større fleksibilitet.

Læs mere om

ARBEJDSMILJØ OG SUNDHED