Arbejdsmiljø og sundhed
Fysioterapeuter og Dansk Arbejdsgiverforening: To millioner danskere har smerter. Ny handleplan skal sikre national indsats
20. august 2025
Debatindlæg
Den kommende folkesundhedslov er en oplagt anledning til at opstille ambitiøse mål for en national indsats overfor muskel- og skeletlidelser, skriver Niels Sandø og Maria Bille Høeg.
Kender du én, der døjer med ondt i ryggen eller nakken?
Det gør du sandsynligvis, for muskel- og skeletlidelser rammer flere end nogen anden sygdom i Danmark. Faktisk lever næsten to millioner danskere med muskel- og skeletlidelser.
De har smerter i ryg og nakke, slidgigt, diskusprolaps eller lignende, som giver smerter og ubehag, begrænser hverdagen, reducerer livskvaliteten og skubber borgere ud af arbejdsmarkedet.
Og selvom konsekvenserne er alvorlige – både menneskeligt og økonomisk – har området i alt for mange år stået uden en samlet strategi.
Det er på tide, at vi får sat en fælles retning. Når vi diskuterer psykiatriplan, kræftplan og sundhedsreform, bør vi også løfte blikket mod de sygdomme, der fylder mest i danskernes hverdag.
Den kommende folkesundhedslov er en oplagt anledning til at opstille ambitiøse mål for en national indsats overfor muskel- og skeletlidelser.
Muskel- eller skeletlidelser er en folkesygdom, der rammer bredt. Mange håndværkere, rengøringsassistenter, SOSU'er og pædagoger starter dagen med en kop kaffe og nogle smertestillende piller – ikke for at få en god morgen, men for overhovedet at kunne komme igennem den.
Og udviklingen går den forkerte vej. Statens Institut for Folkesundhed estimerer, at forekomsten af lænderygsmerter alene vil stige fra en million danskere til 1,5 millioner i 2040, medmindre vi gør noget ved det.
Går ud over arbejdsmarkedet
Det er således på tide at sadle om, hvis problemet ikke skal vokse os over hovedet. For konsekvenserne er til at få øje på.
En opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at tre af de fire sygdomme, som er forbundet med flest ekstra tilkendelser af førtidspensioner, er sygdomme i muskler og led. Samtidig udgør muskel- og skeletbesvær en stor andel af kontakterne til praktiserende læger og en betydelig udgiftspost i sundhedsvæsnet.
Der er således ingen tvivl om, at vi har at gøre med en udfordring, som først og fremmest rammer de mennesker, der hver dag kæmper med smerter i muskler og led, men også har betydelige implikationer for samfundsøkonomien og arbejdsmarkedet.
I en tid med stor mangel på medarbejdere er det dybt bekymrende, at tusindvis af borgere årligt forlader arbejdsmarkedet på grund af muskel- og skeletlidelser og smerter.
Mange af dem kommer fra brancher, hvor der i særlig grad er mangel på hænder – som byggeriet, rengøring og ældreplejen.
Vi står altså med et sundhedsproblem, som koster både menneskeligt og økonomisk, og som svækker vores evne til at sikre virksomhederne udvikling og vækst såvel som den enkeltes mulighed for et arbejdsliv med fællesskab, mening og livskvalitet.
Vi har brug for en samlet plan, der tager hånd om muskel- og skeletlidelser på flere fronter:
Vi skal skabe strukturelle rammer, der gør det nemmere for danskerne at leve et aktivt liv. Alt for få danskere bevæger sig nok i hverdagen, og andelen af overvægtige er støt stigende i alle aldersgrupper.
Begge dele øger risikoen for smerter og funktionsnedsættelse.
Vi skal derfor have mere evidensbaseret viden om, hvordan vi bedst motiverer folk og indretter vores samfund, så flere bliver fysisk aktive og får sunde vaner – både i fritiden og på arbejdspladsen, samt hvordan vi bedst muligt inddrager civilsamfundet og frivillige organisationer i forebyggelsesarbejdet.
Vi har brug for en indsats, så vi finder dem, der døjer med smerter, og sikrer, at de får det rette tilbud i tide, så de kan opretholde en normal hverdag. De skal have god vejledning og støtte til at mestre hverdagen med smerter, og de der har behov skal tilbydes hurtig og god behandling.
Her er det væsentligt at være opmærksom på, at indsatserne skal tage højde for den sociale ulighed i sundhed og sundhedskompetence. Også arbejdspladserne skal tænkes med.
Tæt samarbejde kan holde dem på arbejdsmarkedet
Mange arbejdsgivere gør allerede meget for at forebygge at muskel- og skeletbesvær, for eksempel tilbydes flere steder ergonomisk vejledning til medarbejdere, samt målrettet træning som både har til formål at forebygge og håndtere smerter.
De initiativer skal også udbredes og videreudvikles på baggrund af evidensbaseret viden.
For de medarbejdere der må sygemeldes med smerter, er det væsentligt at sikre, at sygemeldingen bliver så kort som mulig, og at tilknytningen til arbejdspladsen bevares i hele sygdomsperioden.
Forskningen viser nemlig, at risikoen for at falde helt ud af arbejdsmarkedet stiger betydeligt i takt med længden af sygefraværet.
Tilknytningen til arbejdet bevares bedst gennem en indsats, hvor den enkelte sideløbende med smertebehandling opnår en forståelse for, hvorfor smerten opstår og lærer at håndtere en hverdag med smerte uden unødige begrænsninger.
Dette forudsætter et tæt samarbejde på tværs af forskellige grene af sundhedsvæsenet, arbejdspladserne og civilsamfundet.
Vi ved godt, at udfordringerne ikke kan klares med et quick-fix, men lad os trække i arbejdstøjet og komme i gang.
Det skylder vi både de mange mennesker, der hver dag lever med smerter – og et arbejdsmarked, der har brug for, at flere kan og vil blive ved med at tage del i arbejdslivet.
Vi har brug for en strategisk prioritering af muskel- og skeletlidelser, som både ser på forebyggelses-, mestrings- og behandlingsindsatser. Og uret tikker.
Så jo før vi handler, des bedre muligheder har vi for at gøre en reel forskel.
Lad en ny, samlet strategi blive første skridt i retning af et Danmark uden ondt i ryggen.
Debatindlægget er bragt på Altinget.dk 20. august 2025.