Arbejdsmiljø og sundhed
Kun ét nordisk land klarer sig dårligere end Danmark, når det gælder børns overvægt
25. december 2025
Debatindlæg
En ny undersøgelse placerer Danmark på en kedelig andenplads i Norden, når det handler om børn med overvægt og fedme – og samtidig er det herhjemme, at udviklingen er gået hurtigst i den forkerte retning.
Af Maria Bille Høeg, politiske chef for arbejdsmiljø og sundhed i Dansk Arbejdsgiverforening.
For nylig kom der nye tal om danskernes sundhed, der desværre giver anledning til panderynker.
I en større fællesnordisk undersøgelse, der kortlægger sundheden blandt voksne samt børn og unge i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island, skiller Danmark sig ud, når det gælder børn og unges overvægt – og desværre i den forkerte retning.
I undersøgelsen fremgår det, at 11,4 procent af danske børn havde overvægt eller fedme i 2014. I 2024 er andelen steget til 20,1 procent. Det er den største stigning blandt de nordiske lande og betyder, at Danmark i dag ligger helt i top, når det gælder andelen af børn med for mange kilo på sidebenene – kun overgået af Island.
Det er i sig selv bekymrende. Overvægt og fedme i barndommen følger ofte med ind i voksenlivet og øger risikoen for kroniske sygdomme, lavere livskvalitet og tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
For samfundet indebærer det højere sundhedsudgifter, øget sygefravær og færre ressourcer til at løse fælles opgaver. På arbejdsmarkedet betyder det, at den generation, som om få år skal udgøre fremtidens medarbejdere, starter med et markant dårligere udgangspunkt. Overvægt er med andre ord ikke kun et sundhedsproblem med konsekvenser for den enkelte – det er også en trussel mod Danmarks evne til at opretholde produktion, innovation og konkurrenceevne på fremtidens arbejdsmarked.
Der findes ingen hurtige løsninger. Men én ting står klart: Forebyggelse tidligt i livet er afgørende. Hvis vi for alvor vil knække kurven, kræver det mere målrettede og sammenhængende indsatser, der styrker sunde vaner i hverdagen – dér, hvor børn lever deres liv.
Forældrene spiller en central rolle. Det er i hjemmet, mange af de daglige vaner grundlægges, og forældrenes prioriteringer og adfærd har stor betydning for børns sundhed.
Samtidig skal vi tænke strukturelt og sikre, at sunde valg bliver de lette valg, dér hvor børn og unge færdes. Det forudsætter fx sunde rammer i daginstitutioner og skoler, byrum der inviterer til bevægelse og plads til sund kost i kantiner og sportshaller.
Det er min forhåbning, at den nye folkesundhedslov kan blive en ramme for en strukturel indsats, der samler og forpligter kommuner, stat, virksomheder og civilsamfundet til at samarbejde om sundere rammer for vores børn og unge. Det vil ikke blot styrke deres livsmuligheder, men også fundamentet for et stærkt og konkurrencedygtigt arbejdsmarked.
Debatindlæg bragt i Berlingske den 25. december 2025.