Beskæftigelse

Kommuner finder million-hul i ny fleksjobordning

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

Fleksjobreformen fra januar gør det meget økonomisk attraktivt for kommuner at oprette kommunale fleksjob med en ugentlig arbejdstid på kun fem timer, selv om fleksjobberen godt kan arbejde mere. Kommunekassen sparer millioner, men statskassen betaler. Fredericia, Randers og Glostrup er allerede gået i gang.

Fredericia Kommune er netop nu ved at oprette 100 fleksjob i forskellige kommunale institutioner, f.eks. plejehjem og børnehaver. Arbejdstiden er ikke lang - fem timer ugentligt, og kun ledige fleksjobbere der har været uden job i mindst 18 måneder, kan komme i betragtning.

Stik imod hvad man måske skulle tro, vil de 100 nye fleksjob i kommunen give en besparelse på Fredericias budget på op mod 5 mio. kr. om året. Det skyldes den fleksjobreform, der trådte i kraft ved årsskiftet. 

Går en fleksjobber ledig i 18 måneder står kommunen selv med hele udgiften til den ledige, fordi statens refusion bortfalder. Men opretter kommunen fleksjob i en af dens egne institutioner, og giver det til den langtidsledige fleksjobber, betaler staten en stor del af gildet. Kommunen skal godt nok betale løn til fleksjobberen, men kun for de timer, han eller hun arbejder. Med fleksjobreformen blev det muligt at oprette fleksjob på kun fem timer ugentligt, hvilket gør lønudgiften for kommunerne meget begrænset. Resten af betalingen til fleksjobberen betaler staten 2/3 af.

5 timer giver størst besparelse

Forligspartner: Den er helt gal

Beregninger fra Glostrup Kommune viser således, at besparelsen for en kommune ved at oprette et 5-timers kommunalt fleksjob er mere end tre gange så stort, som hvis kommunen oprettede et 10-timers kommunalt fleksjob. Glostrup er også i gang med at konstruere en pulje, der kan betale kommunale fleksjob på fem timer ugentligt. Her er målgruppen dog noget mindre end i Fredericia, nemlig 20 personer.

Joachim B. Olsen, arbejdsmarkedsordfører for Liberal Alliance, har været med til at forhandle og stemme for fleksjobreformen. Han mener, at den kommunale praksis er imod intentionen i reformen.

”Den er helt gal. Som jeg ser det, opretter man på grund af en økonomisk gevinst mere eller mindre kunstige stillinger, der ingen reel efterspørgsel er efter. Det er stærkt problematisk, og understreger behovet for en reform af refusionsreglerne, som beskæftigelsesministeren har lovet i langt over et år. Men jeg må erkende, at det her er for mig at se tydeligvis en fejl ved fleksjobreformen,” siger han.

Besparelse på 66.000 ved 5-timers fleksjob

Glostrups beregninger viser, at kommunekassen årligt vil spare lidt over 66.000 kr. pr. 5-timers fleksjob, kommunen opretter, hvis det gives til én, der har gået ledig i 18 måneder. Besparelsen for et 10-timers fleksjob i kommunen er markant mindre, nemlig godt 19.000 kr. årligt.

Arbejdsmarkedschef i Fredericia, Mogens Bak Hansen, er som udgangspunkt enig i regnestykket, men understreger kraftigt, at det er for snæver en tankegang.

”Kommunaløkonomisk set er der et incitament til at skabe kortvarige fleksjob. Men vores formål med dette initiativ er, at få de ledige fleksjobbere ud på arbejdsmarkedet, så de på sigt kan få bedre fodfæste og få fat i de lønkroner til fleksjobbere, der allerede er der, både i private og offentlige virksomheder. Der ligger den rigtige besparelse for kommunens økonomi, og den største gavn for den enkelte ledige fleksjobber,” siger han.

Joachim B. Olsen vedkender, at det er godt for de fleksjobbere, der får 5 timer om ugen, at have noget at stå op til.

”Men det er bare en meget dyr måde, at beskæftige folk i få timer. De penge kommer til at mangle et andet sted, hvor de efter min mening vil kunne gøre bedre nytte,” siger han.

Han mener også, at det tilskynder kommunerne til at placere ledige fleksjobbere, der egentlig har arbejdsevne til f.eks. 15 timer om ugen, på kun 5 timer om ugen, på grund af den større besparelse.

”Også dét er spild af arbejds-ressourcer,” siger han.

Spild af arbejdskraft

Mogens Bak Hansen medgiver, at størstedelen af de ledige fleksjobbere, der er i målgruppen for de nye 5-timers stillinger, er visiteret til at kunne arbejde mere end de 5 timer om ugen.

”Og dermed sker selvfølgelig et spild af arbejdskraft, når man tilbyder dem en stilling på færre timer, end de kan klare. Men hvad er alternativet? Det er stadig bedre, end at de går ledige derhjemme og intet foretager sig. På denne måde kan de på sigt finde andre fleksjob, der svarer til deres arbejdsevne,” siger han.

Spørgsmål: Men hvorfor opretter I ikke 100 kommunale fleksjob på 10 timer ugentligt, hvis størsteparten af de ledige er visiteret til et timetal på mere end 5 timer ugentligt?

”Det har vi desværre ikke råd til”.

Spørgsmål: Så refusionsordningen giver jer et økonomisk incitament til at oprette stillinger på færre timer, end de ledige kan klare?

"Nej, sådan mener jeg ikke, man kan sige det. Det gælder kun, hvis den ledige ikke yder noget af værdi, og det går vi ikke ud fra. Vi ønsker med ansættelsen af de ledige fleksjobbere, at den enkelte fleksjobber bliver mere attraktiv og viser, at han eller hun kan tjene sin egen løn på flere timer. Det er der god økonomi i for samfundet, for kommunen og for den enkelte. Beskæftigelsessystemet og refusionssystemet er kun et middel - ikke en måde at tjene penge på."

Nye korte fleksjob giver kontant bonus

Der er en yderligere økonomisk fordel ved kommunernes manøvre, der ikke er med i beregningerne. Institutionen, hvor fleksjobbet bliver oprettet, kan som følge af fleksjobreformen som udgangspunkt få en engangsbonus pr. oprettet fleksjob på 25.000 kr. fra en statslig pulje. For Fredericias 100 fleksjob kan det således give en engangsindsprøjtning på 2,5 mio. kr. til kommunens økonomi. Betingelsen er, at fleksjobbet ikke må overstige 10 timers ugenligt arbejde. Men bonussen er ikke garanteret. Netop for at undgå, at der bliver spekuleret i bonus-ordningen, blev reglerne for nyligt lavet om, så har man flere fleksjobbere ansat, skal fleksjobberen "så vidt muligt" være ansat på et timetal, der svarer til, hvad han eller hun kan klare, for at få bonus. Om det er sket, skal kommunen kunne dokumentere.

Jobcenterchef i Glostrup, Claus Oppermann, medgiver, at teknikken er sådan, at det giver en større økonomisk gevinst for jobcenteret at oprette fleksjob på kun fem timer ugentligt i stedet for fleksjob, der rummer flere arbejdstimer. 

”Sådan er reglerne, og det ser jo attraktivt ud. Men det er altså kun en nødløsning, når vi sender folk i 5-timers fleksjob. Det bedste og billigste for kommunen er stadig at få ledige fleksjobbere ud i ordinære fleksjob, og det arbejder vi hårdt på. Men ofte er dem i målgruppen kendetegnet ved at have været mange år i systemet, også på f.eks. sygedagpenge og kontanthjælp, og de er demotiverede og svære at få i job,” siger han. 

Han peger desuden på, at en endnu billigere løsning for kommunen – hvis den ville kassetænke – er at sende folk på ressourceforløbsydelse, der også er en del af reformen fra januar. Her kunne kommunen i nærmest ubegrænset tid modtage statsrefusion for ledighedsydelsesmodtageren. Men det er heller ikke noget man bare gør, selv om det er relativt økonomisk attraktivt, siger han.

Også i Randers er kommunen i gang med at oprette 80 mikro fleksjob, som kommunen har døbt dem, efter samme skabelon som i Fredericia og Glostrup.

På landsplan er der over 6.000 ledige fleksjobbere, der har gået ledige i mere end et år. 3.300 har været ledige i mere end to år.