Beskæftigelse
Antallet af danskere på offentlig forsørgelse er firdoblet på under 50 år
5. januar 2016
Debatindlæg
Der er i dag fire gange så mange 16-66-årige danskere på offentlig forsørgelse som i 1970. Grundlaget for velfærdssamfundet kan skride med for mange på offentlig forsørgelse, mener tidligere overvismand. Tidligere arbejdsminister efterspørger politisk handlekraft.
”Vi blev advaret i 80’erne og 90’erne om udviklingen. Og det er kun gået den forkerte vej siden da.”
Sådan lyder budskabet fra tidligere arbejdsminister Knud Erik Kirkegaard efter at være blevet præsenteret for nye beregninger foretaget af Agenda, der viser, at antallet af 16-66-årige på offentlig forsørgelse er firdoblet fra 1970 til 2014. Mens der i 1970 var 237.000 helårspersoner på offentlig forsørgelse, var tallet sidste år 946.000.
Markant stigning i antal offentligt forsørgede
Knud Erik Kirkegaard havde som konservativ arbejdsminister under to Schlüter-regeringer fra 1989 til 1993 ansvaret for at sikre en aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet. Den tidligere minister husker derfor klart, hvordan det hastigt stigende antal danskere på offentlig forsørgelse var et helt centralt emne på den offentlige dagsorden i 80’erne og 90’erne.
Siden Knud Erik Kirkegaard satte sig på ministertaburetten i 1989, er knap 200.000 flere danskere kommet på en af de 14 opgjorte offentlige ydelser. Særligt antallet af kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere er steget siden dengang (se vedhæftede dataark for detaljer).
Forholdet mellem beskæftigede og forsørgede kan skride
Professor og tidligere overvismand Torben M. Andersen mener, at udviklingen af offentligt forsørgede er noget, som bør mødes med stor alvor.
”Velfærdssamfundets økonomiske krumtap er relationen mellem antal beskæftigede, og hvor mange der skal forsørges. Når nogen går fra beskæftigelse til offentlig forsørgelse, udgør det et stort pres på de offentlige finanser, og omvendt er gevinsten, ved at nogen kommer i beskæftigelse, høj. Man kan sige, at hele grundlaget for vores samfund er, at forholdet mellem disse to grupper ikke skrider,” fortæller han.
Han peger desuden på, at antallet af offentligt forsørgede er faldet de seneste par år som følge af, at vi har bevæget os ud af finanskrisen, og samtidig kan de seneste par års reformer på området forventes at reducere antallet yderligere.
”Men vi er ikke på vej mod et tal, der ligner virkeligheden i 70’erne eller 80’erne. Og vi står i forvejen overfor en stor demografisk udfordring de kommende år, og selv om der bliver gjort meget med forhøjelse af pensionsalder m.m., vil der stadigvæk være en udfordring på området. En reduktion af gruppen af offentligt forsørgede via øget beskæftigelse vil både øge arbejdsudbuddet og gavne de offentlige finanser.”
Mange ydelser og overskuelige regler
I Dansk Socialrådgiverforening forstår man godt bekymringen over udviklingen af antal offentligt forsørgede, men mener samtidig, at der kan være gode forklaringer på, at flere i dag er på offentlige ydelser.
”Meget handler jo om, at flere ude i samfundet har fået rettigheder – bl.a. som følge af at kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet. Men mange steder er der også behov for en større indsats, f.eks. for at få langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i arbejde,” siger formand Majbrit Berlau, der samtidig kritiserer uoverskueligheden ved de mange typer ydelser, der i dag findes i det offentlige system. Det gør, at hverken borgerne eller politikerne kan bevare overblikket, mener hun.
Knud Erik Kirkegaard nikker genkendende til problemet med mange forskellige ydelser og regler:
”Systemet er blevet sindssygt komplekst. Der er i høj grad bygget kviste på villaen siden min tid som minister,” siger han og fortsætter:
”Set i bakspejlet kan jeg konstatere, at hver gang man har fået en god ide til en ydelse, så har det betydet, at antallet af offentligt forsørgede er steget. De løsninger, der bliver præsenteret, har mest af alt den effekt, at de rører rundt i gryden og flytter personer rundt på ydelser. Men vi kan jo se i dag, at det ikke har fået flere i arbejde”.
Historiker: Balancen flytter sig
Klaus Petersen er professor og forsker i velfærdsstatens historie på Syddansk Universitet. Han forklarer, at mens firdoblingen af offentligt forsørgede primært skyldes politiske prioriteringer i opbygningen af velfærdsstaten, så har det samtidig også vist sig vanskeligt at fjerne ydelser, når de først er oprettet, f.eks. efterlønnen.
Samfundets syn på offentlig forsørgelse har dog også ændret sig:
”Hvis man rejste 100 år tilbage i tiden og indførte vores nutidige skattetryk, ville det være helt uacceptabelt. Og på samme måde ændrer synet på offentlig forsørgelse sig også,” siger han.
Ifølge ham har samfundet et syn på en acceptabel balance mellem beskæftigede og forsørgede, der skifter gennem tiden. Hvor debatten i 70’erne var fokuseret på samfundets ansvar, er dette i dag forskudt til den enkeltes ansvar for at komme i arbejde.
Debatten i disse år om offentlig forsørgelse kan derfor ses som et udtryk for, at balancen er forskubbet, mener han.
Den tidligere arbejdsminister er blandt dem, der savner handlekraft fra politikerne:
”Det er vanskeligt at gøre noget ved problemet rent politisk. Men det er nødvendigt,” afslutter Knud Erik Kirkegaard.