Beskæftigelse
Revalidering er blevet udkonkurreret
28. september 2016
Artikel
Størstedelen af landets kommuner brugte kun revalideringsordningen 10 eller færre gange i årets første seks måneder. De beskæftigelsesindsatser, der kan gennemføres i revalideringsordningen, er i stigende grad blevet tilgængelige i andre ordninger, siger jobcenter.
Regeringen peger i sin 2025-plan på en aftagende brug af revalideringsordningen og foreslår, at den afskaffes.
Nye tal fra første halvår 2016 viser, at ca. 60 pct. af landets kommuner kun brugte revalideringsordningen 10 gange eller derunder. Fem kommuner brugte den slet ikke.
Stigende brug af andre instrumenter
Jobcenterchef i Ishøj og Vallensbæk kommuner René Sigaard Mikkelsen mener, at andre ordninger har en reel større beskæftigelsesfremmende virkning. I de to kommuner er der i årets første seks måneder påbegyndt henholdsvis fem og fire revalideringsforløb.
”Effekten af revalidering er ikke overbevisende. Derfor gør vi her i jobcentret i stigende grad brug andre instrumenter i beskæftigelsesindsatsen – f.eks. starter en stor del af de unge på en erhvervsuddannelse eller andre uddannelser på SUydelse”, fortæller René Siggard Mikkelsen.
I jobcenter Gladsaxe ser leder af team Job og Ressourcer Mark Høyer udviklingen som en følge af, at andre ordninger er trådt i stedet for revalidering:
”Faldet i antal af personer i revalidering skyldes, at de indsatser, man tager i brug i revalideringsordningen i stigende grad er blevet tilgængelige på andre ordninger – f.eks. virksomhedspraktik.”
Fakta om revalidering
Målgruppen for revalidering er personer med begrænsninger i arbejdsevne. En revalidering kan være økonomisk hjælp og beskæftigelsesrettede aktiviteter, og der skelnes typisk mellem uddannelsesrevalidering og virksomhedsrevalidering. Revalidering forudsætter, at der er udarbejdet en ressourceprofil og en jobplan, der beskriver den type arbejde, planen sigter imod.
For at kunne lave en realistisk jobplan iværksættes der i mange tilfælde en forrevalidering, der indeholder en arbejdsprøvning, hvor revalidenden kan blive afprøvet i forskellige jobfunktioner.
Kilde: Cabi
Markant fald gennem en årrække
I de seneste fem år er antallet af fuldtidspersoner på revalidering godt og vel halveret på landsplan: Fra godt 12.700 fuldtidspersoner i 2010 til knap 6.900 fuldtidspersoner i 2015. Det markante fald følger efter stort dyk i anvendelsen af ordningen op igennem nullerne.
”Op igennem nullerne blev revalideringsforløb anvendt langt oftere, end vi ser i dag. Det hang sammen med, at ordningen for år tilbage blev brugt som kompensation for ’faginvaliditet’ ud fra devisen ’en gang tømrer altid tømrer’. Nu kigger vi langt bredere på personers arbejdsevne og den kortest mulige vej til job,” siger Mark Høyer.
Fakta: Revalidering i kroner og øre. Ydelser angivet pr. måned for personer på 30 år eller derover
- Revalideringsydelse: 17.928 kr.
- Kontanthjælp, ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, forsøger: 14.575 kr.
- Kontanthjælp, ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, ikke-forsørger: 10.968 kr.
- SU, udeboende: 5.941 kr.
- SU + handicaptillæg: 14.390 kr.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
"Revalideringsinstitutioner er kunstig virkelighed"
Professor i klinisk socialmedicin og rehabilitering ved Aarhus Universitet Claus Vinther Nielsen peger på, at revalideringsordningen er kendetegnet ved lange forløb:
"Revalideringsforløb kan være lange forløb på op til fem års varighed. Det har helt sikkert givet nogle revalidender en økonomisk ro. Men nogle er sikkert blevet tabt i langvarige kunstige afklaringsforløb på revalideringsinstitutioner frem for i tidlige forløb på rigtige arbejdspladser.
Forskning tyder på, at tidlig og konkret afprøvning på en arbejdsplads er helt afgørende for tilbagevenden til arbejde. Virksomhedspraktik kan være et udmærket bud på dette,” mener professoren.
Ved jobcentret i Vejen peger chefkonsulent Conni Schwartz også på, at ordninger som f.eks. virksomhedspraktik er en effektiv vej til beskæftigelse.
”Det virker. Og det virker allerbedst, hvis vi sætter ind dér, hvor der er mangel på arbejdskraft,” slår Conni Schwartz fast.
Virksomhedsrevalidering virker
Revalideringsordninger omfatter både en uddannelses- og en virksomhedsrevalidering. Der påbegyndes langt overvejende forløb som uddannelsesrevalidering. Også i første halvår 2016 var fordelingen markant: 2/3 af forløbene rettede sig mod uddannelsesrevalidering og 1/3 mod revalidering i virksomhederne.
Conni Schwartz fremhæver, at der også er stor forskel på effekten af uddannelses- og virksomhedsrevalidering:
”Virksomhedsrevalidering er langt mere effektiv og fremmende for beskæftigelse end uddannelsesrevalidering,” mener Conni Schwartz.
”Virksomhedsrevalideringen giver mulighed for, at oplæring og omskoling kan foregå i virksomhederne, så forløbet kan tilpasses virksomhedernes behov.”, forklarer Conni Schwartz.
Professor: Vi mangler overblik over dynamikken mellem ordninger
Professoren fra Aarhus Universitet efterlyser mere viden om, hvor de mennesker, der tidligere blev revaliderede, nu befinder sig:
”Jeg mener ikke, der er tilstrækkeligt styr på, hvordan folk bevæger sig mellem ordninger som f.eks. revalidering og virksomhedspraktik. Når vi igennem længere tid har kunnet iagttage et markant fald i brugen af revalideringsordningen, ved vi ikke, hvilke ordninger der er trådt i stedet, og om man faktisk marginaliserer nogle. Vi mangler et overblik over dynamikken mellem de beskæftigelsesfremmende ordninger”, fastslår Claus Vinther Nielsen.