Beskæftigelse
Det skal kunne betale sig at arbejde
10. oktober 2018
Artikel
Det er afgørende, at der er en betydelig gevinst ved at være i arbejde frem for at være forsørget af det offentlige.
Danmark har et højt ydelsesniveau for mange personer, der ikke er i beskæftigelse. Også i international sammenhæng. Tal fra OECD viser, at nettokompensationsgraden for kontanthjælpsmodtagere ligger på 70-80 pct. afhængigt af, om man har børn eller ej. Det betyder, at man som kontanthjælpsmodtager har 70-80 pct. af det rådighedsbeløb, som man ville have som beskæftiget.
Konsekvensen af det høje kompensationsniveau er, at der for mange familier ikke er den store forskel mellem at være i beskæftigelse og på kontanthjælp. Det var i særdeleshed tilfældet før indførslen af kontanthjælpsloftet.
”Før kontanthjælpsloftet blev indført svarede forskellen mellem at være i arbejde og at modtage kontanthjælp til en effektiv timeløn på omkring 7,5 kr. for en enlig forsørger med to børn”, udtaler Chefkonsulent Maria Bille Høeg.
Kontanthjælpsloftet øger incitamentet til at være i beskæftigelse ved at lægge et loft over det samlede omfang af ydelser, man som ledig kan modtage fra det offentlige. De ydelser, der lægges loft over, er f.eks. særlig støtte og boligstøtte.
Kontanthjælpsloftet sikrer, at det kan betale sig at arbejde
Indførelsen af kontanthjælpsloftet betyder dog ikke, at alle incitamentsproblemerne er klaret. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets analyse ”Fordeling og Incitamenter 2018” er der stadig i 2018 omkring 217.000 personer, der har et svagt incitament til at arbejde frem for at modtage offentlig forsørgelse.
”Reformer af arbejdsmarkedet som f.eks. kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen har alle spillet en vigtig rolle i forhold til at sikre, at flere beskæftigede oplever en reel forskel ved at arbejde hver dag”, udtaler Maria Bille Høeg og fortsætter:
”Rådighedsbeløbet for en enlig kontanthjælpsmodtager med to børn er i dag omkring 17.000 kr. om måneden. Det kan man godt leve for. Hvis Danmark fortsat skal nyde godt af stigende beskæftigelse og færre på offentlig forsørgelse, er det vigtigt med et vedvarende fokus på de økonomiske incitamenter, og at det altid skal kunne betale sig at tage et job til de overenskomstfastsatte mindstebetalinger.”