Beskæftigelse

Flere i fleksjob har ikke øget arbejdsudbudDet

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

Trods rekordmange fleksjobbere er arbejdsudbuddet i fleksjobordningen det samme som før reformen fra 2013. Det skyldes især, at medarbejdere med fleksjob i gennemsnit lægger færre timer på jobbet end tidligere.

Antallet af fleksjobbere har slået rekord. I slutningen af 2017 var der ca. 71.000 fleksjobbere, hvilket er det højeste antal nogensinde. Særligt de senere år, siden reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft i 2013, har tilgangen taget fart.

”Det er glædeligt, at flere med helbredsproblemer er kommet tættere på arbejdsmarkedet frem for bare at blive parkeret helt udenfor på førtidspension. Tidligere strøede kommunerne førtidspension ud med rund hånd. Sådan er det heldigvis ikke helt mere efter reformen”, udtaler chefkonsulent Maria Bille Høeg.

”Men vi er generelt stadig alt for uambitiøse på fleksjobbernes vegne, når det gælder troen på den enkeltes arbejdsevne, og hvor mange timer på jobbet hun eller han kan klare. Jeg er bekymret for, at fleksjob på få timer om ugen er blevet den nye parkeringsplads.” 

Fleksjobbere arbejder mindre

Til trods for at antallet af fleksjobbere er steget markant, er arbejdsudbuddet i fleksjobordningen uændret. Det skyldes, at fleksjobberne generelt arbejder mindre i dag.
Et konservativt skøn viser, at fleksjobbere i gennemsnit arbejder 12 timer om ugen i december 2017. Før reformen lå den gennemsnitlige arbejdstid på 16 timer. Dermed var det samlede arbejdsudbud i fleksjobordningen på ca. 874.000 arbejdstimer om ugen i både december 2012 og i december 2017, selv om antallet i ordningen er vokset med ca. 18.000 personer i perioden, jf. figur.

Reformen har en slagside

Med reformen af førtidspension og fleksjob blev det offentlige tilskud i fleksjobordningen omlagt. Det har gjort det langt mere økonomisk attraktivt at tage et fleksjob på få timer om ugen – dvs. et såkaldt minifleksjob på op til 10 timer om ugen.
Minifleksjobbenes popularitet afspejler sig i tallene. I december 2017 var ca. 25.700 fuldtidspersoner ansat i minifleksjob. Det svarer til, at mere end hvert tredje af alle fleksjob i december 2017 var på under 10 timer om ugen.

Ifølge Maria Bille Høeg er det reformens akilleshæl:
”Minifleksjob var tænkt som en trædesten ind på arbejdsmarkedet for nogle af de mennesker, der var længst væk. Men det har desværre udviklet sig til et nyt opsamlingssted. For mange fleksjobbere er det ligefrem blevet mere attraktivt at arbejde mindre på grund af det høje offentlige tilskud ved få timers arbejde.” 
Hun tilføjer: ”Hvis vi virkelig ønsker, at flere mennesker med særlige behov bliver en del af vores fællesskab på arbejdsmarkedet, må vi skabe gode rammer for at udvikle deres arbejdsevne. Og det skal selvfølgelig altid kunne betale sig at arbejde 20 timer om ugen frem for 10 timer. Særligt i en tid med mangel på arbejdskraft er det det afgørende, at vi udnytter potentialet for at øge arbejdsudbuddet i fleksjobordningen.”