Beskæftigelse
Unge på kontanthjælp står ikke til rådighed
7. september 2017
DA Analyse
Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet med dags varsel. Anderledes forholder det sig for unge i kontanthjælpssystemet. Nye tal viser, at kun hver femte unge kontanthjælpsmodtager står klar til at starte i job i morgen.
En undersøgelse fra danskernessundhed.dk viser, at langt over halvdelen af de unge kontanthjælpsmodtagere betegner sig selv som raske og rørige. Alligevel er det kun få unge under 30 år på kontanthjælp, som er klar til at træde ind på arbejdsmarkedet med én dags varsel. Det er ellers normalt et krav i kontanthjælpssystemet, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet fra dag til dag.
Helt præcist står kun 18 procent af unge på kontanthjælp til rådighed for arbejdsmarkedet, hvormed der er 82 procent i gruppen, som ikke har pligt om at komme umiddelbart i arbejde. Hoveddelen af den lave rådighed er resultatet af rådighedsreglerne på uddannelsesstøtteområdet. Der er nemlig ikke noget krav om rådighed hos de unge, som er på uddannelseshjælp.
Uddannelseshjælp er en ydelse indenfor kontanthjælpssystemet, som unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse bliver tildelt. På uddannelseshjælp bliver modtagerne vurderet som enten åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate eller aktivitetsparate.
I kategorien `åbenlyst uddannelsesparat´ skal den unge hurtigt i uddannelse, men har indtil uddannelsesstart en pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. I kategorien ’uddannelsesparat’ skal den unge inden for et år starte på en uddannelse, men har i den mellemliggende periode ingen rådighedspligt.
Cirka otte procent er vurderet åbenlyst uddannelsesparat, og står dermed til rådighed for arbejdsmarkedet. Det svarer til 3505 personer ud af en samlet gruppe på 44529 personer.
Unge kontanthjælpsmodtagere står ikke til rådighed
Det manglende rådighedskrav til de unge, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, er en udfordring. Sådan lyder det fra Kent Hairing, som er ungerådgiver i organisationen Headspace, der blandt andet arbejder med at rådgive unge om uddannelse og job. Ifølge ham er det en fordel for mange unge at komme i beskæftigelse fremfor for eksempel aktivering eller virksomhedspraktik.
”Ordinær beskæftigelse er meget afgørende for unge. De føler sig mere respekterede, når de laver et stykke arbejde, som de bliver betalt for,” fortæller Kent Hairing.
Uddannelseshjælp er stopklodsen for rådighed
Den største del af unge i kontanthjælpssystemet er på uddannelseshjælp, og det er også blandt denne gruppe, at særligt mange unge ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet. Færre end hver tiende ung på uddannelseshjælp er klar til at starte i job. Dette til trods for, at 42 procent af de unge ifølge reglerne skal starte i uddannelse inden for 12 måneder.
Det overrasker Kent Hairing fra Headspace.
”Det giver umiddelbart ikke mening, at de unge, som skal starte på uddannelse indenfor et år, ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Man kan altså få rigtig meget ud af at være aktivt søgende i det år og få noget erhvervserfaring,” siger Kent Hairing.
Knap otte procent på uddannelseshjælp står til rådighed for arbejdsmarkedet
I Lejre Kommune har man haft succes med at få flere unge gjort åbenlyst uddannelsesparat, så de står til rådighed for arbejdsmarkedet, indtil de skal starte på en uddannelse. I alt er omkring 21 procent åbenlyst uddannelsesparat, hvilket er 13 procentpoint højere end landsgennemsnittet.
Selvom Lejre Kommune præsterer bedre end gennemsnittet, har kommunen stadig 79 procent af de unge på uddannelseshjælp, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Heraf er de 31 procent af den samlede gruppe uddannelsesparate.
”Det kan godt være, at gruppen af uddannelsesparate ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, men de står jo til rådighed for den indsats, som vi i jobcenteret tilrettelægger. Så når vi eksempelvis laver et forløb med virksomhedspraktik, så skal den unge jo følge det,” siger Lasse Bjerregaard, som er afdelingsleder for Beskæftigelse og Virksomhedsservice i Lejre Kommune.
Ifølge Lasse Bjerregaard er vejen frem at fokusere på de enkelte unges evner og situation.
”Vores medarbejdere arbejder aktivt med at se på, hvad den enkelte unge kan. Det er med til at flytte rigtig mange unge, og derfor er der en relativ høj andel af åbenlyst uddannelsesparate hos os,” fortæller Lasse Bjerregaard.
Virksomhedspraktik kan hjælpe til ordinær beskæftigelse
Lejre Kommune er dog en enkeltstående kommune, når man ser på antallet af unge, som er åbenlyst uddannelsesparate og dermed står til rådighed for arbejdsmarkedet.
En af årsagerne til det er, at uddannelse er kommet til at overskygge beskæftigelse. Det siger Jesper Pedersen, seniorkonsulent ved CABI. Han arbejder med unges forhold til beskæftigelse og uddannelse.
”Efter finanskrisen blev uddannelse en del af beskæftigelsessystemet. Men nogle unge har brug for at få fodfæste på arbejdsmarkedet, inden uddannelse kommer på tale. De bliver tabt, hvis der udelukkende er fokus på uddannelse,” siger Jesper Pedersen.
Han mener, at erhvervslivet skal tænkes ind i indsatsen for de unge i kontanthjælpssystemet. Her er der, ifølge ham, en særlig mulighed for at udvikle de unge og på sigt få dem i ordinær beskæftigelse.
”De unge, som er usikre i deres uddannelsesvalg, har stor nytte af at få en virksomhedstilknytning. Det kan give nogle succesoplevelser, og så kan de finde ud af, hvad de vil,” siger Jesper Pedersen.
"Virksomheder stiller krav, og man får et billede af, hvad man kan blive. Samtidig får man succes og selvtillid. For nogle unge er et kort møde med erhvervslivet, alt der skal til,” slutter Jesper Pedersen.