Beskæftigelse
14.200 færre børn lever i en kontanthjælpsfamilie
8. marts 2019
DA Analyse
Antallet af børn, der lever i en kontanthjælpsfamilie, er faldet markant de seneste to år. Det betyder, at færre børn selv risikerer at blive kontant-hjælpsmodtagere. Udviklingen sker i kølvandet på kontanthjælpsloft og 225-timersregel.
Vi ved, at kontanthjælp går i arv. Hvis børn vokser op i en kontanthjælpsfamilie, så er der større sandsynlighed for, at de også selv bliver kontanthjælpsmodtagere. Det er derfor godt nyt, når nye tal nu viser, at der på blot to år er kommet markant færre kontanthjælpsbørn i Danmark.
Fra marts 2016 til marts 2018 faldt antallet af børn, der lever i en kontanthjælpsfamilie fra 56.100 til 41.800. Det er et fald på 14.200 – eller 25 pct. Som ’kontanthjælpsfamilier’ regnes familier, hvor begge forældre er på kontanthjælp, samt enlige forældre på kontanthjælp.
14.200 færre børn lever i en kontanthjælpsfamilie
Reformer og konjunkturer spiller ind
Udviklingen er sket i kølvandet på kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, der trådte i kraft 1. oktober 2016.
Kontanthjælpsloftet har øget forskellen mellem indkomst på kontanthjælp og arbejdsindkomst, så der nu – modsat tidligere – er en gevinst ved at tage et arbejde. Det er særligt forsørgere, der har fået en større gevinst ved at være i beskæftigelse. En enlig, voksen kontanthjælpsmodtager med 2 børn modtager samlet set 18.100 kr. om måneden efter skat.
225-timersreglen stiller krav om, at kontanthjælpsmodtagere og modtagere af uddannelseshjælp eller integrationsydelse skal arbejde mindst 225 timer om året. Hvis man ikke gør det, kan éns ydelse blive sat ned eller bortfalde. Det giver kontanthjælpsmodtagere større tilskyndelse til at søge deltidsarbejde eller tidsbegrænsede stillinger, hvilket igen øger sandsynligheden for fast fuldtidsarbejde.
Danmark har de seneste år desuden oplevet en gunstig udvikling i konjunkturerne med faldende ledighed og en samlet beskæftigelse, der har været konstant stigende siden 2013. Det er imidlertid først fra 2016, at der sker et fald i antallet af børn, der lever i en kontanthjælpsfamilie.
Sådan har vi gjort
Der er i analysen fokuseret på familier, hvor forældrene primo marts har modtaget en ydelse i kontanthjælpssystemet (kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse). Samtlige tre ydelser omtales i analysen som kontanthjælp. Der er betinget på, at personerne har modtaget ydelse i mindst 4 sammenhængende uger.
Kontanthjælpsfamilier består i denne sammenhæng enten af en enlig, der modtager en kontanthjælpsydelse, eller par, hvor begge modtager en ydelse i kontanthjælpssystemet. Parrene udgøres af ægtefæller, registrerede partnere, samlevende og samboende. Der ses i analysen bort fra par, hvor kun den ene modtager kontanthjælp.
Forældreoplysningerne er fundet ved kobling af ydelsesoplysninger fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og familieoplysninger fra Befolkningsregistret.
Børn er defineret som hjemmeboende personer mellem 0 og 18 år.