Beskæftigelse
Markant flere arbejder ved siden af kontanthjælpen som følge af 225-timersreglen
6. november 2020
DA Analyse
Flere kontanthjælpsmodtagere arbejder ved siden af deres ydelse, hvilket gælder for både jobparate og aktivitetsparate. Stigningen skal blandt andet ses i lyset af indførelsen af 225-timersreglen i 2016. Det peger på, at småjobs er med til at sikre kontanthjælpsmodtagere en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.
I april 2016 trådte 225-timersreglen i kraft. Reglen betyder, at modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse skal arbejde mindst 225 timer om året. Hvis dette ikke sker, kan ydelsen blive sat ned.
Andelen af kontanthjælpsmodtagere mv., som arbejder ved siden af deres ydelse, lå nogenlunde stabilt omkring 5 pct. frem til foråret 2016, men efter at 225-timersreglen trådte i kraft, er andelen af kontanthjælpsmodtagere mv. med beskæftigelse steget til knap 8 pct., jf. figur 1.
I marts 2020 blev 225-timerskravet midlertidigt suspenderet frem til primo september 2020 som følge af corona-nedlukningen og dens eftervirkninger, der har gjort det sværere at finde arbejde og hermed opfylde kravet. Som følge af de seneste corona-restriktioner er timekravet igen blev suspenderet fra 1. november 2020 til 31. januar 2021.
Suspensionen og de dårligere jobudsigter betød, at andelen af kontanthjælpsmodtagere mv., der arbejdede ved siden af kontanthjælpen, faldt fra marts til april 2020, men er fortsat over niveauet fra før 2016.
Stigningen skyldes i høj grad 225-timersreglen
Indførelsen af 225-timersreglen skete i en opgangsperiode, hvor beskæftigelsen siden 2013 og frem til coronakrisen har været støt stigende. Det har gjort det lettere for kontanthjælpsmodtagere at finde beskæftigelse, men andelen af kontanthjælpsmodtagere med arbejde ved siden af ydelsen er steget markant mere end beskæftigelsen siden indførelsen af 225-timerskravet i foråret 2016, jf. figur 2.
Det peger på, at timekravet (og ikke kun de bedre konjunkturer) har bidraget til, at flere kontanthjælpsmodtagere har fået en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Relativt flere jobparate med småjobs
Både blandt jobparate og aktivitetsparate er andelen af modtagere af kontanthjælpsydelser med småjobs steget siden 225-timersreglen blev indført. Fra april 2016 til februar 2020 er andelen af jobparate med beskæftigelse steget fra knap 13 pct. til knap 18 pct., og for aktivitetsparate er andelen steget fra knap 3 pct. til knap 5 pct., jf. figur 3.
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har typisk en række personlige, sociale og helbredsmæssige udfordringer, som betyder, at kommunerne har vurderet, at de ikke umiddelbart kan påtage sig et ordinært arbejde.
Stigningen i andelen af aktivitetsparate med arbejde ved siden af ydelsen viser, at svagere kontanthjælpsmodtagere også har fået en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet siden indførelsen af 225-timersreglen. Dog er andelen med arbejde ved siden af deres ydelse fortsat på et meget lavt niveau, og der er således et væsentligt potentiale i at få flere aktivitetsparate småjobs. Den lave andel med småjobs skal også ses i lyset af, at aktivitetsparate ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet samt at mange aktivitetsparate er fritaget fra 225-timersreglen.
Boks 1. Opgørelse af kontanthjælpsmodtageres beskæftigelse
Udviklingen i kontanthjælpssystemet er påvirket af, at uddannelseshjælpen blev indført i 2014 og integrationsydelsen (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse) blev indført i 2015. For at få en sammenhængende udvikling betragtes modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse derfor under ét. I analysen omtales dette som modtagere af kontanthjælpsydelser.
Beskæftigelse blandt kontanthjælpsmodtageres mv. omfatter løn for ordinære løntimer. I opgørelsen indgår ikke personer, som har en løn over 15.000 kr. pr. måned og har over 150 timers beskæftigelse, da dette defineres som fuldtidsbeskæftigelse, jf. Jobindsats.dk.