Beskæftigelse
Ny lønkompensation for virksomheder berørt af nedlukning
10. december 2020
Pressemeddelelse
Arbejdsmarkedets parter og regeringen har indgået en aftale om at indføre lønkompensation og arbejdsfordeling for virksomheder, som er berørt af nedlukningen i 38 kommuner.
Lønkompensationsordningen betyder, at der ydes kompensation til virksomheder, som er berørt af nedlukningen. Samtidig er det aftalt, at aftalen om arbejdsfordeling kan træde i kraft senest midt i december.
Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad siger:
- Den ekstraordinære situation med udbredt coronasmitte i en række kommuner har stor betydning for ikke bare det lokale erhvervsliv men hele Danmark. Jeg er tilfreds med, at vi har fundet sammen og sikret lønkompensation. Denne aftale ændrer dog ikke ved, at der er betydelige omkostninger ved nedlukningen også for virksomhederne.
– Med denne aftale er vi med til at sikre virksomhederne og medarbejderne, som kommer til at opleve en ekstra hård tid som følge af regeringens nedlukning. Det kommer til at koste penge, men det vil blive langt dyrere for medarbejdere, virksomheder og samfundet, hvis vi intet gør.