Beskæftigelse
Beskæftigelsespotentiale blandt udenlandske kandidater i Danmark
4. november 2021
DA Analyse
Udenlandske kandidater, der tager deres uddannelse i Danmark, udgør potentielt en værdifuld arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. En del bliver allerede i Danmark for at arbejde efter endt uddannelse, men lykkes det at fastholde alle udenlandske kandidater, ville ca. 1.600 flere højtuddannede, indenfor særligt tekniske og samfundsvidenskabelige uddannelser, kunne påbegynde arbejde i Danmark hvert år.
I 2018 var der 22.500 personer som færdiggjorde en kandidat på et dansk universitet. Omtrent 3.300 af disse var udlændinge, som opholdt sig i Danmark med studie som opholdsgrundlag. Af de 3.300 var knap 1.900 fra EU-lande uden for Norden, mens de resterende 1.400 var fordelt ligeligt mellem nordiske lande og 3. lande.
Personer fra 3. lande, der har færdiggjort et studie i Danmark, har ikke ret til offentlig forsørgelse efter endt studie. De kan enten opholde sig op til 6 måneder på deres studieopholdsbevis i Danmark, og dermed arbejde op til 20 timer om ugen. Alternativt kan de søge et etableringskort, som giver dem ret til ophold i Danmark i op til 2 år. Indgår de en aftale om at tiltræde et job i Danmark, skal de have en arbejdstilladelse efter de almindelige regler herom.
Kandidater, som kommer fra EU og de nordiske lande, har lettere ved at få ophold i Danmark efter endt studie end personer fra 3. lande. Andelen, der stadig opholder sig i Danmark et år efter endt uddannelse, er trods det størst blandt kandidater fra 3. lande. Her bliver 60 pct. i Danmark, hvilket svarer til ca. 450 personer, mens det er 55 pct. af kandidaterne fra EU-lande og 40 pct. af kandidaterne fra de nordiske lande, jf. figur 1.
I alt bliver omtrent 1.750 udenlandske dimittender i Danmark efter endt uddannelse. Lykkes det i stedet, at fastholde alle kandidater fra 3. lande, ville 350 flere højtuddannede kunne begynde at arbejde i Danmark hvert år. Lykkes det samtidig også at fastholde alle kandidater fra både nordiske lande og de resterende EU-lande, ville i alt 1.600 flere højtuddannede kunne påbegynde arbejde i Danmark, jf. tabel 1. Over en årrække kunne udenlandske dimittender dermed potentielt give et mærkbart bidrag af højtuddannede til det danske arbejdsmarked.
Kandidater fra de nordiske lande, der bliver i Danmark, er næsten alle i beskæftigelse et år efter endt uddannelse. For denne gruppe er mere end 85 pct. i beskæftigelse, mens det for kandidaterne fra 3. lande er 80 pct. og ca. 70 pct. af kandidaterne fra EU-lande.
De kandidater fra de nordiske lande og 3. lande, der ikke er i beskæftigelse, er næsten alle udenfor arbejdsstyrken. Knap 5 pct. er ledige. Kandidaterne fra EU-lande er i højere grad ledige. Her er 12 pct. arbejdsløse og 15 pct. udenfor arbejdsstyrken, jf. figur 2.
Den højere ledighed blandt EU-borgere end blandt borgere fra 3. lande kan blandt andet skyldes, at de kan have ret til dagpenge og derfor i større omfang lader sig registrere som ledige. Borgere fra 3. lande har ikke ret til dagpenge eller andre ydelser.
De ca. 450 kandidater fra 3. lande, som bliver i Danmark efter endt uddannelse, kommer hovedsageligt fra teknisk videnskabelige og samfundsvidenskabelige uddannelser, jf. tabel 2.
Teknisk videnskabelige og samfundsvidenskabelige uddannelser dominerer også blandt kandidater fra EU-lande, jf. tabel 3. Kandidaterne fra de nordiske lande har primært læst samfundsvidenskabelige uddannelser, jf. tabel 4.