Beskæftigelse

Danskernes tilbagetrækningsalder står i stampe

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

Der er et stort potentiale i at få flere seniorer i arbejde. Men selvom folkepensionsalderen er hævet, er danskernes faktiske tilbagetrækningsalder ikke fulgt med op. Det trækker i den forkerte retning i forhold til at indfri potentialet.

Af Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Selvom folkepensionsalderen er blevet hævet siden 2019, er danskernes faktiske tilbagetrækningsalder stort set uændret, viser en ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet. I rapporten kan man se, at tilbagetrækningsalderen var uændret på cirka 65 år i både 2019 og 2022.

Det er ærgerligt, at danskernes reelle tilbagetrækningsalder ikke er fulgt med folkepensionsalderen op. Fra 2014 til 2019 så vi effekterne af de tidligere efterløns- og folkepensionsaftaler, der betød, at beskæftigelsen for seniorerne steg kraftigt, og den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder blev øget i perioden.

Men nu er den positive udvikling tilsyneladende stoppet. Årsagen til opbremsningen er velkendt. Det er nemlig i høj grad de tidlige tilbagetrækningsordninger, og herunder særligt indførelsen af seniorpension og tidlig pension, der trækker tilbagetrækningsalderen ned – og samtidig også trækker mange arbejdsdygtige beskæftigede ud af arbejdsmarkedet. Specielt seniorpensionen er der mange, der bruger til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen.

Nu er den positive udvikling tilsyneladende stoppet. Årsagen til opbremsningen er velkendt. Det er nemlig i høj grad de tidlige tilbagetrækningsordninger

Ingen af vores skandinaviske naboer har tidlige tilbagetrækningsordninger. I Danmark har vi hele tre, henholdsvis efterløn, seniorpension og tidlig pension.

I marts 2023 havde knap 75.000 personer trukket sig tilbage på én af de tre ordninger, hvilket også er en af de væsentligste årsager til, at seniorers deltagelse på arbejdsmarkedet er væsentligt lavere end i Sverige og Norge.

Var andelen af danske seniorer i beskæftigelse lige så høj som hos vores skandinaviske naboer, ville det løfte beskæftigelsen blandt de 60-69-årige med næsten 50.000.

Frem mod 2030 forventer regeringen, at der vil være et lille fald i antallet af seniorer, som benytter de tidlige tilbagetrækningsordninger, men der vil fortsat være mange på de tidlige tilbagetrækningsordninger.

Og da næste forhøjelse af folkepensionsalderen først sker igen i 2030, er der en risiko for, at danskernes faktiske tilbagetrækningsalder vil ende med at stå i stampe resten af årtiet. I lyset af den nuværende mangel på medarbejdere og det åbenlyse potentiale for at få flere seniorer i beskæftigelse er det problematisk.

Vi skal have flere til at bidrage på arbejdsmarkedet, hvis vi skal undgå, at problemerne med mangel på arbejdskraft bliver for store i fremtiden. Her er vi nødt til at se på, hvordan vi kan få seniorerne til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet.

Den erkendelse er store dele af Christiansborg også kommet frem til. Men erkendelsen mangler endnu at blive omsat til konkret politik. Derfor bør Folketingets partier snarest muligt sætte sig sammen og finde en politisk løsning, der øger seniorers beskæftigelse mærkbart. Det kan for eksempel ske ved at justere i seniorpensionsordningen.

Klumme bragt i Jyllands-Posten og på Finans den 7. juni 2023.