Beskæftigelse
Et stort råderum aflyser ikke behovet for reformer
8. juni 2023
Debatindlæg
Det er en glædelig nyhed med et større økonomisk råderum, men det afblæser ikke behovet for at reformere vores samfund. Der er fortsat brug for handling og politisk mod.
Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.
I slutningen af maj udkom Finansministeriet med Konvergensprogrammet. Det viste, at råderummet er opjusteret betydeligt. Det har givet anledning til, at mange – både medier og politikere – har afblæst krisefortællingen om dansk økonomi.
Det er da også en glædelig nyhed med et større økonomisk råderum, og det giver blandt andet mulighed for at investere i den grønne omstilling, i bedre sundhed og i et styrket forsvar. Områder, som regeringen allerede har annonceret, skal have et betydeligt løft. Ligesom de har stillet lavere skat til danskerne i udsigt.
Men det er for tidligt at afblæse behovet for reformer. For der er fortsat væsentlige udfordringer.
Det drejer sig først og fremmest om manglen på hænder. Næsten hver tredje virksomhed inden for byggeriet og serviceerhvervene mangler medarbejdere nu og her. Nogenlunde samme meldinger hører man fra de offentlige arbejdsgivere. Og kampen om medarbejderne vil kun intensiveres i de kommende år blandt andet som følge af den demografiske udvikling.
For det andet vil der fremadrettet være en stigende ubalance mellem arbejdsstyrkens kompetencer, og hvad virksomhederne efterspørger. Sammensætningen i arbejdsstyrken kommer nemlig til at ændre sig markant. Ifølge DREAMs seneste fremskrivning vil der være ca. 80.000 færre faglærte i 2030. Det vil udfordre både virksomhederne og den offentlige sektor. Inden for velfærdsområdet har Finansministeriet selv peget på en udbredt mangel af SOSU-hjælpere og -assistenter frem mod 2030.
En tredje udfordring er den store gruppe unge – ca. 43.000 – som hverken er i job eller uddannelse. For mange forlader i dag folkeskolen uden at have basale færdigheder i dansk og matematik, og der er stadig mange uddannelsestrætte unge på offentlig forsørgelse, som mødes med krav om mere uddannelse fremfor job.
En fjerde udfordring er, at produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor er svag og halter efter den private sektor. For at indfri danskernes forventninger til den offentlige velfærd, er det helt afgørende, at den offentlige sektor bliver mere effektiv.
Vi ser altså ind i en række ubalancer. På arbejdsmarkedet. Mellem privat og offentlig sektor. De unge imellem. Men ubalancer løses ikke ved at stå stille. Derfor er der fortsat brug for reformer, som sikrer flere faglærte. Det handler f.eks. om bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft, flere investeringer i erhvervsuddannelserne, og at flere seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet. Samtidig skal der sættes ind, så gruppen af unge uden job og uddannelse bliver mindre. Endeligt skal strukturerne i den offentlige sektor forbedres, f.eks. ved et øget offentligt-privat samarbejde, mere konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver og mindre bureaukrati.
Kort sagt: Selvom statskassen bugner, aflyser det ikke behovet for at reformere vores samfund. Der er fortsat brug for handling og politisk mod.
Klumme bragt i Børsen den 8. juni 2023.