Beskæftigelse
Medarbejdermangel er et bredt problem
21. august 2023
Debatindlæg
Samlet set havde virksomhederne 85.000 forgæves rekrutteringer i perioden september 2022 til februar 2023. Det gælder blandt andet stillinger som elektriker eller rengøringsassistent.
Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.
4600 forgæves rekrutteringer som butiksassistent, 4200 til elektriker, 4000 til køkkenhjælper, 4000 til pædagog, 3900 til sosu-assistent, 3800 til rengøringsassistent, 1100 til officer, 900 til produktionsmedarbejder og 800 til it-konsulent.
Det er blot nogle af de stillinger, som virksomhederne ifølge den seneste rekrutteringssurvey fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har svært ved at få besat. Og listen kan sagtens udbygges. Samlet set havde virksomhederne nemlig 85.000 forgæves rekrutteringer i perioden september 2022 til februar 2023.
Alligevel skrev cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Sofie Holme Andersen, i sidste uge i Børsen, at der ikke er en generel mangel på arbejdskraft. Den påstand holder ganske enkelt ikke vand, når ca. hver tredje virksomhed inden for byggeriet eller servicesektoren samt hver syvende industrivirksomhed melder om, at deres produktion bliver begrænset på grund af mangel på arbejdskraft.
Virkeligheden er, at manglen på medarbejdere er bredt funderet og et af de største problemer for dansk økonomi.
Sofie Holme Andersen nævner, at udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft før eller siden vil balancere, hvorfor der ikke vil være en generel mangel på medarbejdere på langt sigt.
Men selvom dansk økonomi befinder sig i en højkonjunktur, hvor problemerne med mangel på medarbejdere er særligt udtalt, er der ikke tegn på, at problemerne bliver mindre de kommende år.
Det skyldes blandt andet, at antallet af faglærte falder markant. Samtidig ser vi lige nu, at flere trækker sig tilbage for egne midler før pensionsalderen.
Hvis det fortsætter, vil virksomhedernes rekrutteringsproblemer vokse betydeligt. Derudover er der også udsigt til, at den internationale konkurrence om arbejdskraft skærpes, idet arbejdsstyrken falder i de fleste EU-lande.
Ifølgeen analyse fra Tænketanken Europa vil arbejdsstyrken i EU skrumpe med 5,7 mio. personer frem mod 2030. Det er således langt fra sikkert, at virksomhederne kan rekruttere fra EU i samme grad som tidligere.
Med de nuværende udsigter vil manglen på medarbejdere blive kronisk uden politisk handling. Udviklingen i arbejdsstyrken vil slet ikke være tilstrækkelig til at sikre fremgang i både den private og offentlige beskæftigelse eller til at komme i mål med den grønne omstilling.
Også regeringen ser et andet billede end Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Således har regeringen meldt ud, at den nye valuta i forhandlinger skal være arbejdsudbud.
Regeringens målsætning er at øge arbejdsstyrken med 45.000 frem mod 2030, hvoraf 13.000 indtil videre er aftalt med afskaffelsen af store bededag og reform af universitetsuddannelserne.
For at komme i mål med de resterende 32.000 bør regeringen blandt andet styrke incitamenterne m.v. til at blive længere på arbejdsmarkedet for seniorer samt sikre virksomhederne lettere adgang til medarbejdere fra lande uden for EU.
Økonomisk kommentar bragt i Børsen den 21. august 2023.