Beskæftigelse

På overfladen ser alt godt ud, men husk at læse det med småt

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

Selvom det på papiret ser ud til, at statskassen kommer til at bugne de kommende år, så bygger fremskrivningerne på nogle meget usikre elementer, som hurtigt kan få korthuset til at vælte.

Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.

Statskassen bugner. Sådan er indtrykket efter, at Finansministeriet for nyligt opjusterede det økonomiske råderum med 10 mia. kr. til i alt 64 mia. kr. Det kommer oveni, at de offentlige finanser i forvejen vurderes at være (over)holdbare på langt sigt med ca. 1½ pct. af BNP

Ved første øjekast fremstår de offentlige finanser således i topform, men man skal huske at læse det med småt. Det var hovedindtrykket efter et møde i National Økonomisk Forening for nogle uger siden. Her redegjorde afdelingschef i Finansministeriet, Lars Haagen Pedersen, for de antagelser, som den aktuelle vurdering af de offentlige finanser bygger på. Bottom line var, at man ikke skulle pille meget i antagelserne, før billedet af de offentlige finanser blev noget mere dystert.

Der er specielt to områder, hvor man kan være nervøs for, at Finansministeriets antagelser er for optimistiske omkring fremtiden. Det gælder udsigterne for energiafgifterne og for arbejdstiden på det danske arbejdsmarked.

Den grønne omstilling af det danske samfund vil betyde, at brugen af de fossile brændstoffer vil falde i fremtiden. Det vil med sikkerhed betyde, at statens indtægter fra energiafgifter vil falde på langt sigt. Det er ikke regnet ind i Finansministeriets fremskrivninger af de offentlige finansers holdbarhed.

Derudover indregner Finansministeriet heller ikke effekten af lavere arbejdstid, selvom der er en klar negativ historisk trend i arbejdstiden, som i takt med at velstanden stiger, kan tænkes at fortsætte i fremtiden. Fortsætter faldet i arbejdstiden, vil det svække arbejdsudbuddet og holdbarheden markant.

Selvom der selvfølgelig også er usikkerheder, der peger opad, må det samlet set siges at være realistisk, at både energiafgifterne og arbejdstiden vil falde i fremtiden. Derfor giver Finansministeriet et skævt billede af fremtidsudsigterne for de offentlige finanser, og det vil være nyttigt med endnu mere fokus på alternative scenarier for fremskrivningerne, så også de mest væsentlige usikkerheder kommer frem i lyset.

Fortsætter faldet i arbejdstiden, vil det svække arbejdsudbuddet og holdbarheden markant.

Derfor bliver det også en grov overfortolkning, når nogle økonomer konkluderer, at alt er fryd og gammen i dansk økonomi på baggrund af Finansministeriets fremskrivninger. Dansk økonomi står fortsat overfor mange og væsentlige udfordringer, der kræver politisk handling.

Svaret på disse udfordringer er reformer, som øger beskæftigelsen. Det vil gøre de offentlige finanser mere robuste, men også afhjælpe den rekrutteringskrise som både den private og offentlige sektor oplever – og som vil forværres i de kommende år i takt med, at store generationer trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Det er godt, at regeringen har sat en ambitiøs reformkurs, hvor målet er at øge beskæftigelsen med 45.000 personer. Men ambitionen er langt fra at være ført ud i livet. Derfor bør politikerne kickstarte den politiske sæson efter sommerferien med reformer, der øger beskæftigelsen markant.

Økonomisk kommentar bragt i Børsen den 26. juni 2023.