Beskæftigelse
Det er værd at fejre en lav seniorledighed
15. januar 2024
Debatindlæg
Seniorerne er stormet ind på arbejdsmarkedet de seneste 10 år. Det går godt – men vi skal arbejde for at sikre, at det kommer til at gå endnu bedre.
Af Erik E. Simonsen, vicedirektør for beskæftigelse og arbejdskraft i Dansk Arbejdsgiverforening.
For nyligt skrev Senior Erhvervs landskoordinator, Poul Elmegaard, her på Altinget, at det ikke er værd at fejre, at Danmark er de bedste i EU til at få seniorer i job, ligesom han mener, at vi med en ensidig selvtilfredshed og rygklappen fremførte det glade budskab i Berlingske.
Den tilgang finder jeg enormt ærgerlig. Det er selvfølgelig et spørgsmål om sindsstemning, om man vil glæde sig over fremgang, eller man vil bekymre sig over, at fremgangen ikke er så stor som ønsket.
Men i DA vælger vi at glæde os over, at seniorers rolle på arbejdsmarkedet er i markant fremgang. Men det ændrer ikke på, at vi naturligvis stadig er optaget af yderligere fremgang, for vi kan og skal have flere seniorer til at blive længere. Både fordi det er godt for den enkelte, men også fordi virksomhederne har brug for seniorerne, og vi har brug for flere af dem på arbejdsmarkedet, hvis vi fortsat skal have det samme velfærdssamfund.
Lad os få tingene på det rene
Beskæftigelsen for +60-årige er de seneste 10 år steget med 147.000 personer. Det er temmelig godt. Antallet af seniorer i arbejde er historisk højt, og samtidig skyldes vores rekordhøje beskæftigelse i Danmark, at flere seniorer er blevet på arbejdsmarkedet.
Samtidig står det ikke skidt til med seniorernes ledighed, som Poul Elmegaard forsøger at overbevise om i sit indlæg. Her skriver han nemlig, at det står særligt skidt til med dem over 60 år, hvor ”ledigheden siden 2007 er steget – endda markant”. Men i januar 2007 var den sæsonkorrigerede ledighed for +60-årige 2,7 pct. – i januar 2023 var tallet præcist det samme.
I de nyeste tal fra november 2023 har der ganske vist været en stigning til 2,8 pct., men en stigning på 0,1 procentpoint kan vel næppe kaldes markant. I øvrigt er tallet henholdsvis 5,0 pct. og 4,2 pct. blandt de 25-29-årige og 30-39-årige. Så konklusionen kan vist ikke været anden, end at ledigheden blandt seniorerne fortsat er lav.
At vi så samtidig klarer os bedst i EU af alle lande i forhold til at få ledige seniorer tilbage i job, bidrager kun til det positive billede.
Vi skal stadig videre
Det går godt – men kan det også gå bedre? Det korte svar er ja.
I vores nabolande Norge og Sverige er andelen af seniorer i beskæftigelse højere. Det skyldes ikke mindst fraværet af tidlige tilbagetrækningsordninger.
Derfor arbejder vi i DA også for, hvordan vi får endnu flere seniorer til at blive på arbejdsmarkedet – ikke mindst fordi vi har brug for, at de bliver, og fordi virksomhederne gerne vil have dem.
Det handler blandt andet om at gøre det mere økonomisk attraktivt at forsætte med at arbejde, hvilket regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier fx har besluttet at gøre med den seneste skattereform, hvor seniorpræmien forhøjes og der gives et ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer, der arbejder de sidste to år før folkepensionen.
Men det handler også om at få kigget på – og ryddet op i – de mange tilbagetrækningsordninger, så værdifulde seniorer, der stadig har mulighed for at arbejde, ikke tages ud arbejdsmarkedet, alene fordi de har været på arbejdsmarkedet i et bestemt antal år eller ikke længere kan arbejde i samme fysiske jobs som tidligere
Debatindlæg bragt i Altinget den 15. januar 2024.