Beskæftigelse
Byrder på virksomhederne har store konsekvenser for hele økonomien
21. juli 2025
Debatindlæg
Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.
Erhvervsministeriet har for nyligt offentliggjort en rapport om udviklingen i den erhvervsrettede regulering. Rapporten viste, at erhvervslivet aldrig er blevet pålagt så mange nye ekstra byrder i et enkelt år som i 2024.
Bæredygtighedsrapportering, arbejdstidsregistrering og emballagebekendtgørelse. Det kan godt lyde harmløst. Men de tre initiativer alene pålægger virksomhederne byrder for næsten 10 mia. kr. om året. Eksempelvis medfører nye regler for arbejdstidsregistrering, at virksomhederne skal indføre et tidsregistreringssystem, hvor medarbejdere så kan indtaste deres arbejdstimer. Hyppige fejl i tidsregistreringen vil kræve manuel korrigering, og det øger virksomhedernes tidsforbrug yderligere.
Samtidig er de positive ting sværere at få øje på i Erhvervsministeriets rapport. Der er byrdelettelser – ikke mindst på grund af forbedret digital infrastruktur, men det opvejer slet ikke de nye byrder i 2024.
DI vurderede i efteråret, at virksomhederne bruger, hvad der svarer til 23½ mia. kr. om året alene på at rapportere data til offentlige myndigheder. Det kan omsættes til 25.000 fuldtidsbeskæftigede. Dansk Erhverv har opgjort, at virksomhederne samlet set bruger næsten 50 mia. kr. på at overholde alle krav i regulering og administrative byrder, hvilket svarer til næsten 90.000 årsværk. Uanset den præcise størrelse, så er billedet klart. Virksomhedernes administrative omkostninger er omfattende.
Byrdeopgørelserne er kun de direkte omkostninger for virksomhederne. Det kræver arbejdstid at indsamle og levere information til myndighederne. Disse arbejdstimer kunne i stedet være brugt mere effektivt i form af arbejdsopgaver, der rent faktisk bidrager til produktionen og velstanden i Danmark. De sparede arbejdstimer kunne også frigøres til andre steder i økonomien, hvor der mangler arbejdskraft.
Effekten på velstanden af regulering er dermed større end de direkte omkostninger. Finansministeriet har fx beregnet, at bæredygtighedsrapportering, som indebærer en årlig direkte omkostning på 5 mia. kr. for virksomhederne, vil betyde et velstandstab på ca. 11 mia. kr. i 2030. Velstandstabet ved arbejdstidsregistrering svarer med samme opgørelse til 5 mia. kr. i 2030.
Det illustrerer tydeligt, at virksomhedernes byrder er et problem, som skal tages alvorligt. Selvfølgelig kan regler og informationskrav til virksomhederne være nødvendige. Men de skal give mening og være proportionelle med deres formål.
EU-Kommissionen har sat en god og vigtig målsætning om at reducere virksomhedernes administrative byrder med 25 pct. generelt og med 35 pct. for smv’er. I Danmark har regeringen nedsat en ministerkreds, som skal sikre, at EU-regler vedtages uden unødvendige byrder. Samtidig bliver byrdereduktion i EU-reguleringen en prioritet for det danske EU-formandskab det næste halve år, hvilket også er bydende nødvendigt. Det er nu, vinduet er dér, og det må ikke forspildes.
Indlægget er bragt i Børsen den 21. juli 2025.