Beskæftigelse
Et nødvendigt nybrud for dansk erhvervsliv
10. juli 2025
Debatindlæg
Når vi lykkes med at tiltrække den rette arbejdskraft, styrker vi ikke bare erhvervslivet men hele samfundets bæredygtige udvikling og fremtidige velfærd.
Af Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
Danmark har brug for arbejdskraft – og verden har dygtige mennesker, der gerne vil bidrage. Hvis vi skal sikre vækst, velfærd og udvikling i de kommende årtier, kræver det, at danske virksomheder får bedre muligheder for at tiltrække kvalificerede medarbejdere – hurtigt og under ordnede forhold. Med den nye overenskomstbaserede ordning har vi taget et vigtigt skridt mod at gøre det lettere og hurtigere for danske virksomheder at rekruttere internationale medarbejdere. Det er ikke bare en teknisk løsning – det er et nybrud, som kan styrke både erhvervslivet og samfundet.
I DA glæder vi os derfor over, at ordningen er blevet til i et stærkt samarbejde med FH og regeringen. Aftalen sikrer, at medarbejdere, som kommer hertil via ordningen, arbejder på samme overenskomst som deres danske kolleger. Det styrker tilliden til systemet og til, at det virker i praksis, også ude i virksomhederne, hvor behovet for kvalificeret arbejdskraft er stort og stigende.
Behovet er tydeligt. I dag er næsten hver tiende lønmodtager i Danmark kommet hertil for at arbejde fra udlandet. Siden 2010 har internationale medarbejdere stået for omkring en tredjedel af beskæftigelsesfremgangen. Det vidner om, hvor afgørende internationale medarbejdere er for vores arbejdsmarked – og hele samfundet. Uden deres indsats ville mange virksomheder, store som små, have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. De udgør en central del af fundamentet under både produktion, service og velfærd.
Samtidig er der et markant økonomisk aspekt: Internationale medarbejdere bidrager hvert år med ca. 27 mia. kr. netto til de offentlige finanser. Det er et stærkt bevis på, at de ikke bare er en gevinst for virksomhederne, men også for velfærdssamfundet. De skaber værdi, både gennem deres arbejde og deres skattemæssige bidrag.
Men vi står foran et skift. I mange år har danske virksomheder haft gavn af arbejdskraft fra østeuropæiske EU-lande som Polen og Rumænien. Men i 2040 vil der være ca. 25 pct. færre 25–49-årige i netop de lande. Det indebærer, at det bliver vanskeligere at hente arbejdskraft fra de østeuropæiske lande. Danmark må derfor være mere offensiv i kampen om de internationale talenter og kompetencer, som også andre lande hungrer efter.
Netop derfor er den nye ordning vigtig. Den baner vejen for, at vi kan tiltrække dygtige medarbejdere fra andre dele af verden, og gør det samtidig på en måde, der værner om ordnede forhold og danske overenskomster. Det er svært at spå, hvor mange internationale kolleger der vil komme via ordningen. Det centrale er, at der ikke er noget loft over antallet. Det betyder, at ordningen har et stort potentiale for at imødekomme virksomhederne og den offentlige sektors behov.
Ordningen er et godt eksempel på det, vi gør bedst i Danmark: løser udfordringer i fællesskab og finder praktiske løsninger, som både virksomheder og medarbejdere kan have tillid til. Den bygger på samarbejde og kan med tiden blive et afgørende konkurrenceparameter for Danmark.
Nu gælder det om at få ordningen godt i gang og ud at leve. Det skylder vi både virksomhederne og de mennesker, vi gerne vil byde velkommen. Når vi lykkes med at tiltrække den rette arbejdskraft, styrker vi ikke bare erhvervslivet, men hele samfundets bæredygtige udvikling og fremtidige velfærd. Det er en investering i Danmarks fremtid.
Indlægget er bragt i Finans den 10. juli 2025