Beskæftigelse
Flere på fuldtid, lavere sygefravær og smartere opgaveløsning kan afbøde manglen på SOSU-medarbejdere
26. november 2025
DA Analyse
Antallet af ældre stiger, og der er risiko for fortsat mangel på SOSU-medarbejdere. Frem mod 2030 vil der være behov for 11.500 flere fuldtidsansatte, men tre greb – flere på fuldtid, lavere sygefravær og brug af kunstig intelligens – kan frigøre op mod 6.500. En stor del af arbejdskraftudfordringen kan dermed løses internt i sektoren.
Frem mod 2030 vokser antallet af 80+ årige med 88.000 personer sammenlignet med i dag. Det vil isoleret set kræve flere medarbejdere inden for sundhed og ældrepleje. Hvis det offentlige forbrug skal følge det såkaldte demografiske træk, vil offentligt beskæftigede SOSU-medarbejdere stige med ca. 11.500 frem mod 2030, jf. figur 1. Det er hovedsageligt inden for ældrepleje, hvor efterspørgslen efter SOSU-assistenter og -hjælpere vil stige. Stigningen i antallet af SOSU-medarbejdere i de kommende år vil også kunne ske i den private sektor, som allerede i dag leverer en del af ældreplejen.
DA har kigget nærmere på tre håndtag, der kan skrues på, for at imødekomme manglen på SOSU-medarbejdere frem mod 2030. Det drejer sig om flere på fuldtid, lavere sygefravær samt smartere opgaveløsning ved hjælp af AI. Tilsammen kan disse tiltag potentielt frigøre 6.500 SOSU-medarbejdere og dermed løse mere end halvdelen af udfordringen, jf. tabel 1.
Flere på fuldtid
Brugen af deltid er særligt udbredt blandt medarbejderne i de store velfærdsfag, og her er SOSU-medarbejdere ingen undtagelse. Faktisk er der en udpræget deltidskultur blandt SOSU-hjælperne og SOSU-assistenterne med en deltidsfrekvens på henholdsvis 73 pct. og 59 pct. Tilsammen udgør disse grupper mere end 20 pct. af alle deltidsansatte i den offentlige sektor svarende til 55.000 lønmodtagere.
Der er stor variation mellem kommunerne med den højeste deltidsandel og kommunerne med den laveste deltidsandel. I Helsingør og Rødovre er det ca. halvdelen af SOSU-medarbejderne, som er på deltid, mens det er ca. 85 pct. i Tønder og Lemvig, jf. tabel 2.
Hvis brugen af deltid blandt SOSU-medarbejdere i kommunerne blev nedbragt til samme niveau som i de fem bedste kommuner, og deltidsomfanget blandt SOSU-medarbejdere i regionerne blev nedbragt til samme niveau som i den bedste region, så ville 13.100 deltidsansatte overgå til fuldtid. Det svarer til et øget arbejdsudbud på 2.900 fuldtidspersoner. Beregningen indebærer fortsat en relativt høj deltidsandel for SOSU-medarbejdere på over 50 pct. Fuldtidspotentialet for SOSU-medarbejderne er derfor formentlig væsentligt højere end 2.900 fuldtidspersoner.
Lavere sygefravær
Offentligt ansatte har generelt et højere sygefravær end privatansatte. Selv i stillinger, hvor arbejdsopgaverne ligner hinanden, er sygefraværet højere i den offentlige sektor – også når der korrigeres for medarbejdernes køns- og alderssammensætning. Det gør sig også gældende blandt SOSU-medarbejdere.
SOSU-medarbejdere ansat i den offentlige sektor havde f.eks. i gennemsnit 20,4 sygefraværsdage i 2023, mens de privatansatte SOSU-medarbejdere, som udfører samme opgaver, til sammenligning havde 14,3 sygefraværsdage, jf. figur 2.
Hvis sygefraværet blandt SOSU-medarbejdere i den offentlige sektor blev nedbragt til samme niveau som SOSU’er i den private sektor, så ville der kunne frigives ca. 2.600 fuldtidsbeskæftigede.
Smartere opgaveløsning ved brug af kunstig intelligens
Potentialet ved brugen af kunstig intelligens er ofte koblet sammen med administrativt arbejde i staten, men det rummer også et stort potentiale i sundheds- og ældreområdet f.eks. ved at frigive tid fra journalisering, dokumentation mv. Her er SOSU-medarbejdere ingen undtagelse.
Et konkret eksempel er i hjemmeplejen, hvor SOSU-medarbejderne typisk dokumenterer i it-systemet, når de er færdige med hele ruten og alle patientbesøg. Ved at bruge tale-til-tekst-teknologi, som konverterer indtalte observationer til tekst og strukturerer det i et journalnotat, kan dokumentationen allerede ske, når SOSU-medarbejderen er på til næste borger, jf. figur 3.
I februar 2025 afsatte regeringen, KL og Danske Regioner 8,5 mio. kr. til netop et AI-projekt med tale-til-tekst på sundheds- og ældreområdet. Her skal teknologien støtte medarbejderen dels i hurtigere journaltekster på baggrund af lydoptagelse, dels i at placere journalteksten i det kommunale it-system.
I BCG-rapporten GenAI – et væsentligt potentiale for den danske offentlige sektor i 2040 kortlægges de potentielle produktivitetsgevinster af generativ AI-teknologi i den offentlige sektor. Rapporten peger på et stort produktivitetspotentiale. Fokuseres alene på SOSU-medarbejdere, kan implementering af GenAI frigøre ca. 1.000 fuldtidsbeskæftigede frem mod 2030.
Boks 1. Sådan har vi gjort
På tværs af alle tre potentialer er SOSU-hjælpere og -assistenter opgjort ved:
- SOSU-hjælpere dækker over lønmodtagere i regioner og kommuner med stillingsbetegnelsen ’Social og sundhedshjælper’ (DISCO: 532110, 532210).
- SOSU-assistenter dækker over lønmodtagere i regioner og kommuner med stillingsbetegnelsen ’Social og sundhedsassistent’ (DISCO: 532120, 532220).
Om potentialet ved flere på fuldtid
Arbejdstiden er opgjort med udgangspunkt i september 2023. Opgørelsen dækker over SOSU-medarbejdere i alderen 18-64 år, som i september 2023 var beskæftiget minimum 1 time. Ansættelsesforhold med mere end 75 timer pr. uge indgår ikke i opgørelsen. For hver lønmodtager er timetallet for alle ansættelsesforhold, både hoved- og bibeskæftigelse, i måneden summeret og koblet til lønmodtagerens primære stillingsbetegnelse. I tilfælde af flere ansættelsesforhold i september 2023 er stillingsbetegnelsen for den pågældende lønmodtager valgt pba. det ansættelsesforhold, hvor der er flest betalte timer. Metoden resulterer i, at timetallet for lønmodtagere med flere ansættelsesforhold og stillingsbetegnelser vil være overvurderet. Der ses bort fra personer i støttet beskæftigelse (løntilskud, fleksjob og skånejob) samt personer, der var indskrevet på en uddannelse samtidig med ansættelsesforholdet (elever og studerende). Opgørelsen af deltid ligger på linje med den, som anvendes i Finansministeriets analyse Rekrutteringsforhold i den offentlige sektor (august 2022).
Om potentialet ved lavere sygefravær
Potentialet af mindre sygefravær tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks fraværsregistre, FRAN og FRPE. Disse registre inkluderer ansatte i private virksomheder med minimum 10 ansatte. Lønmodtagere i små, private virksomheder er derfor ikke repræsenteret i denne analyse af sygefravær, og resultaterne skal læses med forbehold herfor. Sygefravær dækker over egen sygdom opgjort i dagsværk. Der ses på igangværende og afsluttede sygeforløb i det pågældende år.
SOSU-medarbejdere og deres sygefravær er opdelt på baggrund af den sektor, de arbejder i, deres jobfunktion (DISCO-kode på 3-cifret niveau), ti-årsaldersintervaller og deres køn. Herfra beregnes forskellen i det gennemsnitlige antal sygefraværsdagsværk for SOSU-medarbejdere og aldersinterval mellem den private sektor for hhv. kommunerne og regionerne. Potentialet beregnes som forskellen ganget med antallet af fuldtidsbeskæftigede SOSU-medarbejdere i hhv. kommunerne og regionerne. Potentialet i dagsværk omregnes til slut til årsværk.
Om potentialet ved brug af GenAI
Danmarks Statistiks register Beskæftigelse for Lønmodtagere benyttes til at opgøre antallet af fuldtidsbeskæftigede SOSU-hjælpere og -assistenter i den offentlige sektor i 2024. I august 2024 har DA og BCG udgivet rapporten ”GenAI – et væsentligt potentiale for den danske offentlige sektor i 2040”. I denne rapport er arbejdstidspotentialet ved brug af AI udregnet for forskellige stillinger i den offentlige sektor. Det er potentialet fra den realistiske indfasningsprofil, som indgår i beregningen.