Beskæftigelse

Forskelle i fritidsjob kalder på målrettet kommunal indsats

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

Fritidsjob er med til at styrke unges tilknytning til arbejdsmarkedet, men trods det er der alligevel store forskelle i andelen af unge med fritidsjob på tværs af kommunerne – det samme gælder også i forhold til udviklingen. Det viser, at der er et betydeligt potentiale for at øge antallet af unge med fritidsjob, men det kalder på en målrettet indsats.

Der er markante forskelle mellem kommunerne, når det gælder 13-17-åriges fritidsjob. Andelen af unge med fritidsjob er højest i Læsø, Fanø, Varde og Ringkøbing-Skjern, mens andelen er lavest i Frederiksberg og Gentofte. Forskellen på top og bund udgør op imod 20 procentpo-int.

Det er i overvejende grad i de jyske kommuner, hvor andelen af unge med fritidsjob er højest, jf. figur 1. Blandt de kommuner, der scorer lavest, er også Kalundborg og Faxe. Det er samtidig to kommuner, der også ligger i bunden, når det gælder andelen af 15-25-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked. Disse kommuner kunne derfor med fordel styrke indsatsen for fritidsjob, som kan skabe en vigtig kobling til arbejdsmarkedet.

Færre fritidsjobbere end i 2008

I 2023 var der 123.000 unge med et fritidsjob, hvilket svarer til, at knap 36 procent af de unge har et fritidsjob. Fremskrivninger peger på, at andelen også kan forventes være omkring knap 36 pct. i 2024.

Det er en stort set uændret andel i forhold til 2022 og kan være et tegn på, at udviklingen siden 2014 med flere unge fritidsjobbere er gået i stå. Unges fritidsjob er fortsat lavere end i 2008, hvor dansk økonomi forud for finanskrisen var inde i en højkonjunktur ligesom i dag. Således var der 135.000 unge svarende til godt 38 pct. med et fritidsjob i 2008, jf. figur 2.

Mange kommuner med stort fald

Selvom andelen af unge med fritidsjob på landsplan er lavere end i 2008, er der alligevel 26 kommuner, hvor andelen af fritidsjobbere er højere end i 2008. Det omfatter blandt andet Bornholm (+4 procentpoint), Halsnæs (+3 procentpoint), Hjørring (+3 procentpoint) og Tønder (+2 procentpoint).

Omvendt er andelen af fritidsjobbere faldet i varierende grad i landets øvrige kommuner. Med et fald på over 8 procentpoint er faldet særligt stort i Ikast-Brande og Holstebro efterfulgt af Høje-Taastrup og Glostrup, hvor andelen er faldet med mere end 7 procentpoint.

Udover det har andre store kommuner som blandt andet Randers, Vejle, Kolding og Rødovre også haft et stort fald i andelen af fritidsjobbere på over 5 procentpoint. I alt var der 18 kommuner med et så stort fald. Hvis deres andel af unge med fritidsjob havde været den samme som i 2008, ville det øge antallet af fritidsjobbere med 4.400 personer. Det vil betyde, at andelen med fritidsjob på landsplan vil stige med 1,3 procentpoint til 36,9 pct.

Den lavere andel af unge med fritidsjob end i 2008 vidner om et stort potentiale for at øge antallet af unge med fritidsjob – særligt når flere kommuner har formået at trodse udviklingen på landsplan med færre fritidsjobbere. Det kalder på en målrettet lokal indsats, hvor kommu-nale aktører – såsom skoler, ungeindsatsen og det lokale erhvervsliv – arbejder tættere sammen om at skabe flere jobåbninger for de unge.

En vigtig forudsætning for at få flere unge i fritidsjob er at fjerne barrierer i reglerne om unges arbejde. De første skridt er taget, men en række nødvendige regelændringer er desværre for-sinket. En ny bekendtgørelse skulle være trådt i kraft 1. juli, men er blevet udskudt. Det er meget uheldigt og efterlader virksomhederne med stor usikkerhed og betyder i praksis, at mange afholder sig fra at ansætte unge, selvom de gerne vil.

Fritidsjob styrker nemlig unges faglige kompetencer, øger sandsynligheden for, at de påbegyn-der en ungdomsuddannelse, og skaber en tidlig og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Der-udover bidrager fritidsjob positivt til trivsel, integration og motivation – især for udsatte unge.