
Beskæftigelse
Kan mangel på arbejdskraft ikke bare løses med ledige fra EU?
20. maj 2025
Artikel
Hvorfor hente arbejdskraft helt fra Filippinerne og Indien, når der ifølge den europæiske jobdatabase EURES står titusindvis af ledige EU-borgere klar til at arbejde i Danmark?
Spørgsmålet bliver ofte stillet – både i den offentlige debat og på sociale medier – når talen falder på virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Mange undrer sig faktisk også over, hvorfor arbejdsgiverne ikke "bare" ansætter nogle af de mange millioner af ledige, der allerede findes inden for EU’s grænser.
Men er det virkelig så enkelt? Dækker de europæiske ledige overhovedet de behov, danske virksomheder står med? Og hvad betyder motivation, kvalifikationer og sprog i den sammenhæng?
I denne udgave af Myteknuser ser vi nærmere på påstanden: ”Arbejdsgiverne kunne sagtens løse manglen på arbejdskraft ved bare at ansætte ledige i EU.” Med i studiet sammen med vært Søren Kudahl er vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, Erik Simonsen, der er DA’s ekspert på netop arbejdskraft og rekruttering.
Sammen udfolder de nuancerne bag myten – og ser nærmere på, hvad der egentlig skal til for at løse udfordringen med mangel på hænder.
Lyt til episoden dér, hvor du normalt finder dine podcasts – eller hør den herunder: