Stor effekt af afskaffelse af modregning i folkepension

Beskæftigelse

Stor effekt af afskaffelse af modregning i folkepension

DA Analyse

Siden juni 2023, hvor afskaffelsen af modregning af lønindtægt i folkepensionen blev vedtaget, er beskæftigelsen blandt 67-69-årige steget markant mere end for 65-66-årige, som ikke var påvirket af ændringen. Det viser, at de nye regler har haft en tydelig effekt på seniorers tilknytning til arbejdsmarkedet.

I 2023 blev reglerne for modregning af folkepension ændret, så arbejdsindkomst ikke længere medfører fradrag i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Ændringen blev vedtaget i juni 2023. Folkepensionister havde fra dette tidspunkt sikkerhed for ikke at blive modregnet som følge af arbejdsindkomst. Ændringen havde tilbagevirkende kraft fra januar 2023.

Siden juni 2023 er beskæftigelsen steget med 18 pct. for 67-årige, 25 pct. for 68-årige og 22 pct. for 69-årige. Det svarer til 8.200 flere 67-69-årige i arbejde. Til sammenligning er beskæftigelsen steget med 11 pct. i samme periode for 65-66-årige, som ikke var omfattet af ændringen, jf. figur 1.

Den markant større stigning blandt de 67-69-årige indikerer, at afskaffelsen af modregningen har haft en positiv effekt på seniorers beskæftigelse.

Afskaffet modregning har øget både deltagelse og arbejdstid

Det er ikke alene antallet af beskæftigede seniorer, der er steget siden afskaffelsen af modregning i folkepensionen. Også den gennemsnitlige arbejdstid blandt 67+årige er øget.

Siden juni 2023 er den månedlige arbejdstid for 67-69-årige steget med 5 pct. svarende til 4,6 timer mere om måneden. Til sammenligning er arbejdstiden blandt 65-66-årige kun steget med 1 pct. (= 1,4 timer), jf. figur 2.

Afskaffelsen af modregningen har således ikke blot bidraget til, at flere seniorer bliver på arbejdsmarkedet – den har også øget deres arbejdsindsats.

Hvis 67+årige havde haft samme udvikling i beskæftigelse og arbejdstid som 65-66-årige, ville beskæftigelsen have været 3.000 fuldtidspersoner lavere. Til sammenligning blev det oprindeligt skønnet, at afskaffelsen af modregningen i folkepension ville øge beskæftigelsen med 1.000 fuldtidspersoner i 2025.

Selvom der ikke er tale om et egentligt effektskøn, indikerer forskellen, at ændringen i modregningsreglerne har haft en langt større betydning for seniorers arbejdsudbud end forventet. Det understreger, at økonomiske incitamenter kan være et effektivt redskab til at styrke beskæftigelsen blandt ældre. Således betyder den store stigning i beskæftigelsen, at afskaffelse af modregningen i folkepension nu vurderes at have en positiv effekt på de offentlige finanser med omkring 200 mio. kr. mod tidligere en negativ effekt på 440 mio. kr., jf. boks 1.

Boks 1. Positiv effekt på de offentlige finanser

I forbindelse med at afskaffelse af modregningen af lønindkomst i folkepension blev vedtaget, blev det skønnet, at forslaget ville styrke beskæftigelsen med 1.050 fuldtidspersoner i 2025 og medføre offentlige merudgifter på godt 440 mio. kr., jf. de tekniske bemærkninger til lovforslaget.

Hvis det forudsættes, at de 3.000 fuldtidspersoner nævnt ovenfor er et udtryk for beskæftigelseseffekten af afskaffelse af modregningen, betyder det, at ændringen nu vurderes at have en positiv effekt på de offentlige finanser.

Skønnet er fremkommet ved som at tage forskellen mellem beskæftigelseseffekten på 3.000 fratrukket den skønnede effekt på 1.050 ved lovforslagets vedtagelse. Den ekstra beskæftigelseseffekt på ca. 2.000 fuldtidspersoner ganges med 326.000 kr., som er saldovirkningen på de offentlige finanser af Beskæftigede folkepensionister opregnet til fuldtidsbeskæftigelse, jf. Folketingssvar fra Finansministeriet (FIU alm. del nr. 306, 2023-2024. Denne positive virkning på de offentlige finanser på mere end 650 mio. kr. fratrækkes herefter de skønnede merudgifter ved forslagets vedtagelse.

På den baggrund vurderes det, at afskaffelse af modregningen i folkepension nu har en positiv effekt på de offentlige finanser på ca. 200 mio. kr.

Læs mere om

BESKÆFTIGELSE