Beskæftigelse
Torben Tranæs ser spøgelser frem for internationale medarbejdere
14. oktober 2025
Debatindlæg
Torben Tranæs advarer mod, at internationale medarbejdere kan blive en økonomisk byrde for Danmark. Men tallene viser det modsatte. Danmark har i dag et system, der gør det muligt at tiltrække nødvendig arbejdskraft uden at gentage fortidens fejl.
Af Erik E. Simonsen, vicedirektør for beskæftigelse og arbejdskraft i Dansk Arbejdsgiverforening.
VIVE-professor Torben Tranæs har på det seneste i Berlingske ytret sig om internationale medarbejdere i Danmark. Tranæs tegner et skræmmebillede, hvor de mange internationale medarbejdere, som har spillet en helt afgørende rolle for væksten i dansk beskæftigelse og økonomi de senere år, ifølge ham kan ende som en stor belastning for samfundet a la indvandrerne i 60’erne og 70’erne. Det er naturligvis fornuftigt at være opmærksom på, at vi ikke gentager fortidens fejltagelser. Men professoren ser spøgelser, og det er uklart, hvad han bygger sine bekymringer på.
Hvis bekymringen gælder medarbejderne fra lande uden for EU, så er de danske regler i dag helt anderledes end tidligere. I dag kan du kun få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, hvis du har et arbejde, og hvis du mister dit job, skal du rejse hjem igen. Du får kun permanent ophold i Danmark, hvis du opfylder en række betingelser – herunder at du er i job og har været det i årevis. Tallene viser, at det fungerer efter hensigten. Siden 2008 har i alt 87.100 medarbejdere fra lande uden for EU arbejdet i Danmark. Det viser en ny DA-analyse.
10.800 af dem har fået permanent opholdstilladelse og er stadig i Danmark, og 7 ud af 8 af dem er stadig i job i dag. Det er en større andel end blandt den danske befolkning. En mindre gruppe forsørger sig selv på anden vis, mens otte procent er på en offentlig ydelse (typisk dagpenge, fordi de er midlertidigt ledige). Blot 17 personer – eller 0,2 procent - er på førtidspension, som er den ydelse, som Torben Tranæs specifikt frygter, at de vil ende på. Også blandt ægtefællerne til dem med permanent ophold er næsten 9 ud af 10 i dag i job eller selvforsørgende.
Så må det jo være medarbejdere fra EU, som Tranæs ser som et problem. I givet fald er han ved at sætte spørgsmålstegn ved den frie bevægelighed af arbejdskraft inden for EU. Så er det vigtigt at slå fast, hvor massive gevinster danske familier, virksomheder og samfundsøkonomien har høstet som følge af det indre marked, og at borgere og virksomheder i EU frit kan arbejde, handle og flytte inden for EU’s grænser. Her er heller ikke grund til at frygte, at medarbejderne fra EU bliver en økonomisk byrde for Danmark. Ifølge Finansministeriet bidrager de positivt til de offentlige finanser – også når vi medregner deres medfølgende familie.
Hvis Tranæs baserer sin frygt på flygtninge og familiesammenførte, skyder han også forbi. De kommer jo ikke til Danmark for at arbejde, og derfor har det ikke nogen sammenhæng med, hvilke ordninger vi har for at rekruttere internationale medarbejdere.
Vi har i Danmark bygget et fornuftigt system, der sikrer, at vi kan rekruttere vigtige internationale medarbejdere uden at gamble med økonomien eller sammenhængskraften i samfundet. Husk, at de senere års opjusteringer af råderummet ikke mindst skyldes flere internationale medarbejdere. Også på den baggrund fremstår det underligt, at internationale medarbejdere nu skal gøres til et problem, når faktum er, at de er en væsentlig del af løsningen.
Debatindlæg bragt i Berlingske d. 14. oktober 2025.