Beskæftigelse
Varigt forsørgede udgør nu over halvdelen af alle offentligt forsørgede
22. januar 2026
DA Analyse
Varig forsørgelse fylder mere end nogensinde. I 2004 var det omtrent en tredjedel af alle personer på offentlig forsørgelse, der var på en varig forsørgelse med meget lille udsigt til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. I 2024 er det tal steget til mere end halvdelen.
I det seneste årti har der været en støt stigning i beskæftigelsen i Danmark, og i 2024 var vi nede på en historisk lav ledighed på knap 3 pct. Men samtidig har der været en stor stigning i antallet af personer på varig offentlig forsørgelse – særligt i form af førtidspension og fleksjob.
Konsekvensen er, at der i de seneste 20 år er sket en ændring i sammensætningen af personer på offentlige forsørgelse, så der nu er en langt større andel af de forsørgede, der ikke har udsigt til at komme tilbage i arbejde.
I 2004 var der i alt 877.000 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse (eksklusive SU og folkepension). I 2024 var tallet faldet til 716.000 – umiddelbart en positiv udvikling. Men tallene dækker over en bekymrende tendens.
For selvom det samlede antal offentligt forsørgede er faldet, er andelen af varigt helbredsbetinget forsørgede steget markant. De udgør nu 56,4 pct. – mere end halvdelen – af alle offentligt forsørgede – mod blot 33,7 pct. i 2004, jf. figur 1.
De varigt helbredsbetingede offentligt forsørgede forlader typisk først ordningerne, når de overgår til folkepension – nogle gange efter rigtig mange år udenfor arbejdsmarkedet. Den ændrede sammensætning af forsørgelsen gør det derfor sværere at øge beskæftigelsen blandt danskere i
alderen 18-66 år.
Tilgangen af personer til førtidspension og fleksjob er steget støt på trods af, at der er indført både ressourceforløb og seniorpension. I 2024 var der 265.000 danskere på førtidspension og knap 110.000 personer i fleksjobordningen.