EU og international
Administrative byrder koster danskerne 80 mia. i velstand
10. november 2025
Debatindlæg
Mens EU kæmper med at forenkle egne regler, drukner danske virksomheder i bureaukrati. De mange krav koster milliarder og tusindvis af arbejdstimer, som kunne være brugt på reel produktion og innovation. Skal velstanden vokse, må regelforenkling højere op på den politiske dagsorden.
Af Anders Borup Christensen, Cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening
For nylig nedstemte et snævert flertal i Europa-Parlamentet en regelforenklingspakke, som havde til formål at forsimple noget af reguleringen fra EU. Det drejer sig om EU’s regler om rapportering af bæredygtighed, hvor kravene til virksomhederne er blevet så omfangsrige og komplekse, at de ikke længere tjener formålet om at hjælpe den bæredygtige omstilling på vej.
Administrative byrder og regelforenklingspakker fylder ikke meget i den danske debat. Men det burde de. Administrative byrder er nemlig ikke kun en omkostning for virksomhederne – det betyder også noget for den enkelte danskers velstand.
Danske virksomheders administrative byrder er vokset de seneste 10 år og udgjorde 46 mia. kr. i 2024. En ny analyse fra DA viser, at byrderne i 2024 medførte et arbejdskrafttab på ca. 57.000 årsværk, hvilket gør danskerne ca. 80 mia. kr. fattigere målt på velstanden.
Det store tab af arbejdskraft og velstand skyldes, at der er en masse spildte arbejdstimer forbundet med at indsamle og levere information til myndighederne. Disse arbejdstimer kunne i stedet være brugt på at skabe værdi i virksomheden med arbejdsopgaver, der rent faktisk bidrager til produktionen. Alternativt kunne de sparede arbejdstimer frigøres til andre steder på arbejdsmarkedet, hvor der mangler arbejdskraft.
Regler og informationskrav til virksomhederne kan selvfølgelig være nødvendige, men de bliver en unødig byrde, når de ikke giver mening og ikke er proportionale med deres formål. Det er bæredygtighedsrapportering et godt eksempel på.
EU-Kommissionen opstillede i slutningen af 2024 et mål om at reducere virksomhedernes administrative byrder med 25 pct. Opstilles et lignende mål for Danmark, vil det svare til at lette byrderne med ca. 11½ mia. kr., eller at der blev frigjort ca. 14.000 årsværk fra administrative funktioner til andre, mere værdiskabende funktioner. Det vil også betyde en velstandsfremgang på ca. 20 mia. kr. eller ca. 3.300 kr. pr. dansker.
Hvis man skal finde tilsvarende effekter ad anden vej, så vil det kræve væsentlige politiske beslutninger. Et løft af arbejdsudbuddet på ca. 14.000 fuldtidspersoner vil fx kræve, at folkepensionsalderen øges ekstraordinært med 1 år, eller alternativt at både seniorpension, tidlig pension og efterlønsordningen afskaffes.
Færre administrative byrder bør derfor være højere på politikernes dagsorden som veje til at øge velstanden. Og det haster med at forenkle reglerne, hvilket et flertal i Europa-Parlamentet forhåbentlig indser senere i denne uge, hvor der er en ny afstemning om regelforenklingspakken. Ellers risikerer vi, at virksomhederne i Danmark og EU taber yderligere terræn i konkurrencekapløbet. For én ting er sikkert – udviklingen og innovationen står ikke stille hos konkurrenterne i Kina og USA.
Debatindlæg bragt i Børsen den 10. november 2025