EU og international
Administrative byrder på virksomhederne mindsker velstanden i Danmark med 80 mia. kr.
10. november 2025
DA Analyse
I dag bruger danske virksomheder unødigt mange ressourcer på administrativt arbejde for at opfylde regler og levere information til myndigheder på grund af regulering fra EU og national lovgivning.
For at give virksomhederne de bedste forudsætninger for at drive forretning og være konkurrencedygtige med udlandet er det vigtigt, at mængden af administrative byrder reduceres.
Administrative krav udgør en omkostning for virksomheder ved den arbejdstid, som det kræver at indsamle og levere information til myndighederne. Disse arbejdstimer kunne i stedet være brugt på at skabe værdi i virksomheden i form af arbejdsopgaver, der rent faktisk bidrager til produktionen. Alternativt kan de sparede arbejdstimer frigøres til andre steder i økonomien, hvor der mangler arbejdskraft.
Danske virksomheder brugte i 2024 ca. 46 mia. kr. på at leve op til de administrative krav fra reguleringen, jf. denne DA-analyse. De opgjorte byrder viser imidlertid kun den direkte udgift for virksomhederne, men indregnes de negative konsekvenser i form af spildte arbejdstimer og dermed tabt produktion på tværs af virksomhederne, kan tabte årsværk opgøres til ca. 57.000 fuldtidspersoner og velstandstabet for hele økonomien til ca. 80 mia. kr.
Regler og informationskrav til virksomhederne kan være nødvendige, men de bliver en unødig administrativ byrde, når reguleringen ikke giver mening og ikke er proportional med sit formål.
Hvis de administrative byrder eksempelvis blev reduceret med 25 pct., ville det svare til en lettelse på ca. 11½ mia. kr. Det vil samlet frigøre arbejdstid fra administrative funktioner svarende ca. 14.000 årsværk til andre mere værdiskabende arbejdsfunktioner. Det svarer til en velstandsfremgang på ca. 20 mia. kr. eller ca. 3.300 kr. pr. dansker, jf. figur 1. Dermed er de administrative byrder ikke kun en omkostning for virksomhederne, men også noget som reducerer velstanden for den almindelige borger.
Skulle man øge arbejdsudbuddet med ca. 14.000 fuldtidspersoner af anden vej, vil det til sammenligning kræve, at man f.eks. ekstraordinært øger folkepensionsalderen med 1 år, eller at man afskaffer både seniorpension, tidlig pension og efterlønsordningen (opgjort ved 2030-virkninger).
Boks 1. Sådan har vi gjort
Virksomhedernes samlede administrative omkostninger, der følger af krav i reguleringen, afspejler Erhvervsstyrelsens opgørelser suppleret med egen opskrivning til 2024-niveau og egne skøn for udvalgt regulering, som ikke indgår i Erhvervsstyrelsens opgørelser. Se mere i DA-analysen Danske virksomheder har administrative byrder for 46 mia. kr.
Den samlede byrdebelastning, som beregningen af antal tabte årsværk og tabt velstand tager udgangspunkt i, korrigeres for en overhead-omkostning på 25 pct. Denne overhead indgår i Erhvervsstyrelsens beregning af virksomhedernes omkostninger ved en administrativ opgave, som foruden lønomkostninger også dækker over faste omkostninger, såsom udgifter til husleje, internet, telefon, varme og el.
For at omregne virksomhedernes samlede byrdebelastning til et antal årsværk, efter der er taget højde for overhead, anvendes en gennemsnitlig årsløn for lønmodtagere ekskl. unge og elever i den private sektor (fra tabel LONS20 i statistikbanken fra Danmarks Statistik).
Antallet af årsværk fra virksomhedernes administrative omkostninger omregnes herefter til et BVT-bidrag med udgangspunkt i BVT pr. fuldtidsbeskæftiget i de private byerhverv i 2024 fra nationalregnskabet og skaleres sidst til et BNP-bidrag i 2024. Der korrigeres endvidere for, at lønnen pr. fuldtidsperson i nationalregnskabet implicit inkluderer unge og elever.
Beregningen af effekten på velstanden af de administrative byrder ligger på linje med Finansministeriets beregninger i det supplerende svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 104 af 8. januar 2025, hvor BNP-effekten også vurderes at være omtrent dobbelt så stor som den direkte omkostning af de administrative byrder.