PODCAST: EU-regler koster virksomheder tid, penge – og indflydelse

EU og international

PODCAST: EU-regler koster virksomheder tid, penge – og indflydelse

Artikel

Arbejdsgiveriet stiller i ny episode skarpt på administrative byrder, bureaukrati og truslen mod den danske model op til EU-formandskabet. ”Det handler ikke kun om struktur og systemer, det handler også om at kunne sikre fremtidens velfærd og sikkerhed, mener adm. direktør i DA Jacob Holbraad.

Flere og flere regler. Flere krav til dokumentation. Og mindre tid til at drive og udvikle virksomhed. I en ny udgave af Arbejdsgiveriet sætter vi fokus på de voksende administrative byrder, der i stigende grad kommer fra EU – og som presser danske virksomheder på både ressourcer og handlefrihed.

I podcasten medvirker:

Jacob Holbraad, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening
Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa
Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal
Marie Bjerre, europaminister

Sammen giver de et nuanceret billede af, hvordan reglerne rammer i praksis – fra registrering af arbejdstid og bæredygtighedsrapportering til lovgivning, der udfordrer selve fundamentet under den danske arbejdsmarkedsmodel.

De efterlyser alle færre regler og større respekt for nationale forskelle. For hvis udviklingen fortsætter, risikerer vi ikke bare at tabe konkurrencekraft – men også at miste indflydelse på vores egne arbejdsmarkedsforhold, som i mere end hundrede år har været en succes herhjemme.

Hvordan sikrer vi, at EU understøtter virksomhedernes virkelighed i stedet for at spænde ben for den? Og kan Danmark – som formandsland i EU – få sat en ny retning?

Lyt til episoden i din foretrukne podcast-app – eller hør den direkte herunder.

 

Læs mere om

EU OG INTERNATIONAL