EU og international
Regulering fra EU har påført danske virksomheder store administrative omkostninger
27. maj 2025
DA Analyse
I efteråret satte den såkaldte Draghi-rapport fokus på EU’s ringe konkurrenceevne. Rapporten pegede på, at den store mængde krav i direktiver, forordninger og afgørelser fra EU be-tyder, at de europæiske virksomheders innovations- og konkurrencekraft taber terræn over for USA og Kina.
Danske virksomheder står således over for betydelige udfordringer med at navigere i de mange komplekse EU-regler, der løbende indføres. Ofte medfører reglerne stigende omkostninger for virksomhederne, da det kræver flere arbejdstimer at efterleve de nye krav. I perioden 2015-2024 øgede ny EU-regulering danske virksomheders administrative omkostninger med ca. 11 mia. kr., jf. figur 1. Det svarer til ca. 18.500 tabte årsværk, som brugte tid på EU-regler i stedet for at skabe værdi for virksomhederne. I samme periode er virksomhedernes administrative omkostninger fra EU-regulering kun blevet reduceret med 0,3 mia. kr.
Opgørelsen af, hvorvidt de administrative byrder stammer EU-regulering, følger Erhvervsstyrelsens i de årlige redegørelser om erhvervslivet og regulering.
Danske virksomheders byrder som følge af krav fra EU-reguleringen er opgjort som tabt lønsum. Det omregnes til årsværk ved hjælp af en gennemsnitlig årsløn for en lønmodtager uden ledelsesansvar i den private sektor i 2024.
De administrative omkostninger, der følger af regler fra EU, er især drevet af en række byrdetunge tiltag, som blev implementeret i 2024. Det omhandler bæredygtighedsrapportering (CSRD), som Erhvervsministeriet vurderer at øge danske virksomheders administrative omkostninger med 5 mia. kr. om året, samt registrering af arbejdstid, der i lovforslaget vurderes at medføre årlige administrative byrder i størrelsesordenen 1-2½ mia. kr. for dansk erhvervsliv. Sidstnævnte skyldes en dom fra EU-Domstolen.
Betydningen af disse to initiativer ses også tydeligt, når virksomhedernes administrative omkostninger fra krav i regulering opdeles på ministerieområder. Her kommer de største byrdebelastninger fra lovgivning på Erhvervsministeriets og Beskæftigelsesministeriets område, jf. figur 2.
Sådan har vi gjort:
Erhvervsstyrelsen står for de løbende vurderinger af de administrative byrder, der følger af krav i regulering. I deres årlige rapporter opsummeres ændringer i virksomhedernes administrative omkostninger (byrder/lettelser) fordelt på ministerieområderne samt hvorvidt det er som følge af national eller EU-regulering.
I vurderingen af de administrative omkostninger anvendes AMVAB-metoden, Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder. Det er lovforslag eller bekendtgørelsesudkast, der øger virksomhedernes administrative omkostninger med mere end 4 mio. kr., som afrapporteres i Erhvervsstyrelsens årlige redegørelser om erhvervslivet og reguleringen. Dermed giver opgørelsen ikke et fuldt billede af de årlige ændringer i byrderne.
I analysens opgørelser tages der højde for, at økonomien har udviklet sig, siden redegørelserne med de administrative konsekvenser, blev opgjort. Derfor er alle byrder korrigeret med væksten i den strukturelle beskæftigelse fra den seneste mellemfristede fremskrivning fra Finansministeriet (februar 2025) samt lønudviklingen opgjort ved KonjunkturStatistik for DA-området.