EU og international
Geopolitiske emner står øverst på dagsordenen under det cypriotiske formandskab
6. januar 2026
Medlemsinformation
Med formandskabsstafetten i hånden vil Cypern sætte fokus på geopolitiske temaer – særligt EU-udvidelse, Ukraine og forsvar.
Cyperns formandskabsprogram tager afsæt i mottoet og lægger op til en bred politisk dagsorden, der adresserer den aktuelle anspændte geopolitiske situation og EU’s økonomiske udvikling. Udover fokus på EU-udvidelse, Ukraine og forsvar rummer programmet også en række beskæftigelses- og socialpolitiske prioriteter, herunder styrkelse af den europæiske konkurrenceevne, arbejdet med den kommende flerårige finansielle ramme (MFF), aktiv aldring, genoptagelse af forhandlingerne om dagpengesagen samt arbejdsmarkedsomstilling og mobilitet.
Formandskabet forventes desuden at fortsætte trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet om sjette revision af kræftdirektivet og praktikantdirektivet.
Cypern vil arbejde for EU-udvidelse og snarlig tiltrædelse af Montenegro i EU
EU-udvidelse er en central geopolitisk prioritet for EU og et kerneelement i det kommende cypriotiske EU-formandskabs arbejde. I en tid præget af øget geopolitisk usikkerhed fremhæver formandskabsprogrammet udvidelse som et redskab til at styrke stabilitet, sikkerhed og velstand i Europa. Cypern vil arbejde for fremdrift for alle kandidatlande og lægger vægt på, at udvidelsesprocessen skal fremmes på et meritbaseret grundlag og i overensstemmelse med EU’s grundlæggende værdier, herunder retsstatsprincipper, demokrati og respekt for menneskerettigheder.
Montenegro er nået længst blandt kandidatlandene, som ønsker at blive en del af EU. Cypern vil under formandskabet nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et udkast til landets tiltrædelsestraktat. Montenegro kan potentielt færdiggøre sin tiltrædelsesproces under det efterfølgende irske EU-formandskab i andet halvår af 2026.
Fortsat fokus på forbedret konkurrenceevne
Cypern vil under sit formandskab videreføre fokus på regelforenkling og byrdereduktion med henblik på at styrke EU’s konkurrenceevne, særligt for små og mellemstore virksomheder. Formandskabet lægger op til at fremme arbejdet med omnibusforslagene for at sikre mere proportionel regulering. Her vil der også være fokus på bedre rammevilkår for virksomhederne på det indre marked, herunder modernisering og forenkling af udbudsdirekti-verne. Der vil desuden være drøftelser af det 28. regime, et frivilligt fælles EU-regelsæt, som virksomheder kan vælge at bruge i stedet for nationale regler, så de kan operere på tværs af EU under én samlet juridisk ramme. Samtidig lægger det cypriotiske formandskab vægt på bedre regulering, herunder anvendelsen af konsekvensanalyser som grundlag for ny EU-lovgivning og for at undgå unødige administrative byrder for virksomhederne.
Styrket indsats for at løfte færdighedsunionen
For at fremme et mere selvstændigt EU – og i tråd med målsætningerne i EU’s færdighedsunion – vil Cypern arbejde for, at EU’s borgere lettere kan omstille sig til de kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkederne. I programmet lægger Cypern særligt vægt på arbejdsmarkedets parters vigtige rolle i at sikre fremtidens kompetencer – og at det er et fælles ansvar at løfte målsætningerne. Cypern vil lægge særlig vægt på inklusion og livslang læring, så borgere i alle aldre og med forskellige baggrunde kan få adgang til opkvalificering eller videreuddannelse, der matcher arbejdsmarkedets behov og fremtidens teknologiske omstillinger. Det omfatter en målrettet indsats for at understøtte den grønne og digitale omstilling, der kræver nye kompetencer og fleksible læringsveje.
Cyprioterne har samtidig understreget, at erhvervsuddannelserne skal styrkes ved at sikre en endnu tættere forbindelse mellem uddannelsesudbud og arbejdsmarkedets behov, så flere unge og voksne kan opnå de kvalifikationer, som virksomheder efterspørger, herunder grønne og digitale færdigheder. Denne tilgang skal bidrage til at mindske mismatch på arbejdsmarkedet, fremme beskæftigelsen og bidrage til at gøre Europa mere konkurrencedygtigt.
Cypern vil genåbne og afslutte forhandlingerne om revisionen af dagpengesagen
Det cypriotiske formandskab agter at afslutte forhandlingerne om revisionen af forordning 883 om koordinering af sociale sikringsordninger, den såkaldte dagpengesag, som har været under forhandling siden 2016. Revisionen har i årevis været blokeret af politiske uenigheder mellem medlemslandene, særligt om reglerne for arbejdsløshedsunderstøttelse for grænsearbejdere, dokumentationskrav, kontrol af jobsøgning samt de særlige autorisationsprocedurer i byggebranchen.
Det danske formandskab har ikke haft dagpengesagen som prioritet, men ifølge EU’s beskæftigelseskommissær, Roxana Mînzatu, nærmer de tre EU-institutioner sig en samlet position. EU-Kommissionen vurderer, at der kun er få udeståender tilbage, men de politiske knaster er fortsat følsomme. Det gælder særligt spørgsmålet om, hvilket land der skal betale dagpenge til grænsearbejdere, og hvordan jobsøgning skal kontrolleres.
Inden årsskiftet sendte en gruppe medlemslande, ledet af Spanien, et brev til Kommissionen, hvori de opfordrer til at fastholde det nuværende forslag og færdiggøre forhandlingerne inden Kommissionen præsenterer sin kommende Fair Labour Mobility-pakke. Landene understreger, at moderniseringen af dagpengesagen er nødvendig for at sikre en retfærdig og velfungerende mobilitet på det europæiske arbejdsmarked, og at styrkede sociale rettigheder for mobile arbejdstagere og deres familier bør være et klart politisk mål.
Rammesætning for Rådets position på Fair Labour Mobility-pakken
Selvom Kommissionens Fair Labour Mobility-pakke først forventes fremlagt i tredje kvartal 2026, dvs. efter afslutningen af Cyperns EU-formandskab, vil det cypriotiske formandskab fortsat spille en vigtig forberedende og politisk rammesættende rolle. Cypern vil have mulighed for at præge de indledende drøftelser i Rådet om arbejdskraftmobilitet, herunder gennem orienterende debatter, rådskonklusioner og prioriteringer, som kan få betydning for den videre behandling af pakken.
Cypern kan dermed bidrage til at afklare medlemsstaternes overordnede positioner i forhold til centrale elementer af pakken, herunder European Social Security Pass (ESSPASS), en eventuel styrkelse af European Labour Authority (ELA) samt initiativer om at sikre hurtigere og mere effektiv anerkendelse af kvalifikationer (skills portability).
Ny handlingsplan for implementering af den europæiske søjle for sociale rettigheder
Handlingsplanen for fuld implementering af den europæiske søjle for sociale rettigheder står foran en større revision. I forbindelse med arbejdet har Kommissionen gennemført en bred høringsproces, hvor arbejdsmarkedets parter er kommet med input, herunder også DA.
I praksis er den europæiske sociale søjle dog blevet overhalet af dagsordenen om kvalitetsjob, der i stigende grad fungerer som EU’s nye sociale kompas. De nyeste meldinger fra Kommissionen argumenterer for en klar arbejdsdeling mellem de to initiativer: Køreplanen for kvalitetsjobs skal fungere som udgangspunkt for kommende lovgivningsinitiativer un-der navnet Quality Jobs Act, som forventes fremlagt i fjerde kvartal 2026, mens handlingsplanen for søjlen ifølge Kommissionen skal danne rammen for forenklingsdagsorden.
Cypern vil prioritere arbejdet med at sikre effektiv implementering af den sociale søjle og samtidig støtte op om den reviderede handlingsplan, når den foreligger.
Cypern sætter retning for EU’s kommende langsigtede budget
I løbet af Danmarks formandskabsperiode har et centralt mål været at tage hul på forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF). Det danske formandskab udarbejdede en såkaldt forhandlingsboks, som skal fungere som et struktureret udgangspunkt for de kommende budgetforhandlinger og skitserer de overordnede politiske prioriteringer, udgiftskategorier og mulige kompromislinjer for perioden 2028-2034.
Ambitionen blandt medlemsstaterne er at nå en samlet politisk aftale om MFF senest ved udgangen af 2026, så det nye budget kan træde rettidigt i kraft og sikre stabil planlægning for EU’s programmer og investeringer.
Aktiv aldring og langsigtet pleje som svar på Europas demografiske udfordringer
Det demografiske træk udgør en strukturel udfordring for EU’s sundhedssystemer, arbejdsmarkeder og velfærdssystemer. Dette anerkender Cypern som en central problemstilling i sit program for EU-formandskabet.
Under formandskabet vil Cypern sætte fokus på langsigtet pleje og aktiv aldring som en integreret del af opfølgningen på både den europæiske plejestrategi og principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Målet er at fremme sund aldring og bedre adgang til pleje og omsorg. Indsatsen ses samtidig i sammenhæng med bredere drøftelser om social inklusion, arbejdsmarkedsdeltagelse og intergenerationel balance, som ifølge formandskabsprogrammet er afgørende for et selvstændigt og socialt bæredygtigt EU.
Du kan læse Cyperns formandskabsprogram her
DA mener
Det er positivt, at Cypern, der har overtaget EU-formandsskabsstafetten efter Danmark, viderefører fokus på forbedret konkurrenceevne, regelforenkling og byrdereduktion, særligt med opmærksomhed på SMV’ernes vilkår. I en periode præget af geopolitisk usikkerhed og strukturelle udfordringer er det afgørende, at EU styrker virksomhedernes rammevilkår og understøtter vækst og beskæftigelse i hele Unionen.
DA noterer sig desuden, at Cypern vil prioritere EU-udvidelsen, herunder fremdrift i Montenegros tiltrædelsesproces. En veltilrettelagt udvidelse kan bidrage til et stærkere indre marked og øget mobilitet af arbejdskraft.
Det er for DA positivt og strengt nødvendigt, at formandskabet sætter fokus på relevante færdigheder, livslang læring og en tættere kobling mellem uddannelsessystemerne og arbejdsmarkedernes behov. Relevante og forbedrede færdigheder kan bidrage til at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft. Det er samtidig positivt, at det cypriotiske formandskab lægger vægt på vigtigheden af at inddrage arbejdsmarkedets parter og dermed understreger, at det er et fælles ansvar.
Samtidig er det afgørende, at arbejdet med Fair Labour Mobility og revisionen af dagpengesagen balancerer hensynet til mobilitet med behovet for klare og enkle regler. Eventuelle løsninger bør understøtte et velfungerende indre marked, hvor det er nemt at flytte efter job, og uden at pålægge virksomhederne unødige dokumentations- og kontrolbyrder.
Endelig bør revisionen af handlingsplanen for den europæiske sociale søjle anvendes til at fremme en fortolkning af søjlen, der giver plads til forenkling og fleksibilitet på arbejdsmarkedsområdet frem for nye bindende initiativer. EU’s sociale dagsorden bør understøtte jobskabelse, produktivitet og konkurrenceevne uden at svække nationale arbejdsmarkedsmodeller eller virksomhedernes fleksibilitet.