Integration
Ikke-vestlige indvandrere sidder fast i offentlig forsørgelse
27. maj 2017
DA Analyse
Mens andelen af danskere på offentlige ydelser er faldet efter krisen, hænger andelen af ikke-vestlige fast i systemet. Forsker peger på yderligere reformer.
Rettelse: I den oprindelige artikel blev tal fra Danmarks Statistik over antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse benyttet. Dette var en fejl, da analysen kun medtager ikke-vestlige indvandrere. Derfor er artiklen pr. 30/5-2017 rettet med tal fra jobindsats over antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse. Vi beklager fejlen.
Andelen af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse er steget efter finanskrisen. Udviklingen sker samtidig med, at andelen af danskere på offentlig forsørgelse falder, i takt med, at Danmark over de seneste år har bevæget sig ud af krisen.
I 2016 var 17 procent af de 16-64 årige danskere forsørget af kontanthjælp, førtidspension eller en anden form for offentlig ydelse, mens tallet for ikke-vestlige indvandrere var 37 procent. Dermed er der en forskel på 20 procentpoint mellem de to grupper. Der ville være knap 45.000 færre ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse (målt i fuldtidspersoner), hvis gruppen lå på samme niveau som danskerne.
For både danskere og ikke-vestlige indvandrere var der et fald i andelen af grupperne på offentlige ydelser lige før finanskrisen. Men hvor andelen for begge grupper faldt før krisen, og sammen oplevede en stigning i årene efter, var 2010 et skillepunkt. Andelen af offentligt forsørgede indvandrere fortsatte med at stige, mens tallet begyndte at falde for danskernes vedkommende.
Spørger man partner i konsulentvirksomheden LG Insight Lars Larsen, er udviklingen et tegn på, at kommunerne ikke tidligere har mødt flygtningene med et ”ressourcesyn”.
”Kommunerne har tidligere haft en tendens til at se forhindringer i systemet, fremfor at se flygtninge og indvandrere som ressourcefulde. Det betyder, at mange kommuner tidligere vurderede danskere og indvandrere forskelligt, i forhold til om de er parate til at starte i arbejde eller ej,” siger Lars Larsen, som peger på, at en ny integrationslov fra 2016 har været med til at ændre kommunernes tilgang.
Lars Larsen har gennem de seneste mange år arbejdet med at rådgive kommuner, virksomheder og andre om god integration, og har dermed en direkte erfaring med at få flygtninge og indvandrere ind på arbejdsmarkedet.
Knap 40 procent ikke-vestlige indvandrere er på offentlig forsørgelse
Ifølge Torben Tranæs, forskningsdirektør ved SFI og økonomisk vismand, skyldes forskellen både konjunkturer og indvandrernes baggrund.
”Gruppen af indvandrere på arbejdsmarkedet er en svagere gruppe på grund af mindre erhvervserfaring, mindre uddannelse og en anderledes sproglig og kulturel baggrund. Det gør, at de er mere berørt af konjunkturer. I begyndelsen af et opsving er det danskerne, som forlader de offentlige ydelser først,” siger Torben Tranæs, og tilføjer, at samme udvikling gjorde sig gældende i 1990’erne.
Visitationsfejl og vilje til virksomhedspraktik
Lars Larsen fra LG Insight mener også, at især konjunkturerne har en betydning, men peger også på den mentalitet flygtninge og indvandrere har til beskæftigelse.
”Kommunerne skal støtte flygtninge og indvandrere med i højere grad at tage job med lave indgangsforudsætninger i forhold til sprog og kvalifikationer. Det handler om hurtigst muligt at komme ind på arbejdsmarkedet – og gerne i ufaglærte midlertidige job. Hvis deres danskkundskaber ikke er på sit højeste, er det ingen undskyldning. På arbejdsmarkedet findes typer af job, hvor der ikke kræves høje sproglige krav,” siger Lars Larsen.
”Hvor kommunerne skal blive bedre til at visitere blandt andet flygtninge som jobparate, så skal flygtningene være bedre til at opsøge virksomhedspraktik og andre tilbud, som Integrationsgrunduddannelsen (IGU, red.) eller løntilskudsjobs. Vi ser, at flygtninge og indvandrere er lidt tilbageholdende med at bruge de ordninger, måske fordi de ikke synes, at det er ligeså godt som et rigtigt job. Men den holdning skal de se at komme af med, for virksomhedspraktik, IGU og lignende er netop en fantastisk måde at opnå et arbejde på,” fortæller Lars Larsen.
Gennemførte reformer kan vende udviklingen
Selvom andelen af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse er steget siden 2008, tror Torben Tranæs fra SFI, at man de kommende år vil se et fald, hvis ikke tilstrømningen af flygtninge igen tager til.
”Der er lavet nogle reformer, som har gjort det nemmere at få indvandrere i beskæftigelse. Her tænker jeg bl.a. på integrationsydelsen og IGU’en, styrket praktik og mere fokus på jobparathed,” siger Torben Tranæs, der påpeger, at det endnu er for tidligt til, at man kan se nogen afgørende effekt af de initiativer.
”Man bør holde et vågent øje med, hvad der sker i de kommende år, så man er klar til at sætte flere skibe i søen på reformområdet, hvis det bliver nødvendigt. For eksempel kan man se på, om man yderlige kan reducere virksomhedernes omkostninger ved at have indvandrere og flygtninge ansat,” uddyber Torben Tranæs.
På integrationsområdet er det blandt andet integrationsreformen fra 2015 og trepartsaftalen fra 2016, som over de senere år er blevet gennemført.
Også Lars Larsen fra LG Insight mener, at der er grobund for, at andelen af ikke-vestlige indvandrere på offentlige ydelser falder.
”Det arbejde, som er sat i gang med blandt andet IGU, skal virke på længere sigt. Flygtninge skal se potentialet i IGU-ansættelser og søge mere bredt efter ufaglærte stillinger. Derudover er mindsettet i kommunerne vigtigt, så flere flygtninge og indvandrere bliver visiteret som jobparate, og starter deres vej mod selvforsørgelse,” afslutter Lars Larsen.