Integration
Jobcentrene: Tiltag på integrationsområdet virker
19. juli 2017
DA Analyse
Jobcentercheferne giver integrationstiltag medvind i en ny rundspørge. Forsker siger, at svarene giver et vigtigt fingerpeg om, at ordningerne har effekt.
225-timers regel, integrationsydelse, virksomhedspraktik og en jobrettet beskæftigelsesindsats. Det er nogle af tiltagene på integrationsområdet de seneste år. Bag titlerne gemmer sig initiativer, som har til formål at få flere flygtninge integreret i Danmark og på det danske arbejdsmarked. Og spørger man landets jobcenterchefer, så virker de.
Det fremgår af en ny rundspørge foretaget af Agenda, som 38 af landets jobcentre har besvaret. Adspurgt om tiltagene samlet har haft en effekt, svarer 69 procent af jobcentrene, at de har været ’overvejende positivt’ eller ’meget positivt’ i forhold til at hjælpe flygtninge tættere på arbejdsmarkedet.
Hvilken effekt har tiltag på integrationsområdet haft på beskæftigelsesindsatsen
Ifølge Jacob Nielsen Arendt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed giver rundspørgen et fingerpeg af, hvordan de seneste års integrationstiltag har virket. ”Det er en positiv vurdering fra de mennesker, som sidder med integrationen af flygtninge i praksis, nemlig jobcentrene” siger Jacob Nielsen Arendt.
”Redskaberne til at få flygtninge i beskæftigelse er der. Jeg kan ikke pege på nogle tiltag, som yderligere kan hjælpe integrationen på vej,” siger Maj-Britt Olesen, som er sektionsleder for Integration og Rehabilitering ved Beskæftigelsesafdelingen i Silkeborg Kommune.
Virksomhedspraktik er første vigtige skridt
Rundspørgen viser, at det særligt er en mere jobrettet beskæftigelsesindsats, som hjælper flygtninge tættere på arbejdsmarkedet. Her svarer 92 procent af jobcentrene, at der i ’høj grad’ eller ’nogen grad’ har været en positiv effekt af en jobrettet beskæftigelsesindsats. En mere jobrettet beskæftigelsesindsats dækker over tiltag som øget brug af virksomhedspraktik og løntilskud.
Til sammenligning mener 45 procent, at integrationsydelsen i ’høj grad’ eller ’nogen’ har hjulpet flygtninge tættere på et job. Dog er det kun 8 procent, som mener, at integrationsydelsen ’ingen’ eller ’negativ effekt’ har haft.
Tiltag på integrationsområdet har en effekt
Men ifølge Jacob Nielsen Arendt er det svært at adskille den mere jobrettede beskæftigelsesindsats fra de andre tiltag som integrationsydelse og 225-timers reglen.
”Man skal se de forskellige tiltag i sammenhæng med hinanden. For eksempel ved vi fra undersøgelser foretaget af Århus Universitet og Rockwool Fonden, at en ydelse som integrationsydelse har en effekt,” siger Jacob Nielsen Arendt, som fortsætter: ”Dermed er situationen formentlig, at virksomhedspraktik virker til at få flygtninge tættere på arbejdsmarkedet, samtidig med at tiltag som integrationsydelse virker som en løftestang til at motivere flygtningene yderligere.”
Maj-Britt Olesen fra Silkeborg Jobcenter er en af de fagpersoner, som særligt vurderer, at en jobrettet beskæftigelsesindsats har en positiv effekt.
”Hensigten med, at flygtningene skal ud på en virksomhed for at lære sprog og dansk arbejdsliv at kende, fungerer rigtig godt. Derfor er den jobrettede beskæftigelsesindsats et stærkt redskab. Langt bedre end aktiveringsforløb, hvor der ikke er nogen kontakt med virksomhederne,” siger Maj-Britt Olesen.
I Silkeborg foregår den jobrettede beskæftigelsesindsats med branchepakker, hvor flygtningene først er igennem et introforløb, for derefter at komme i virksomhedspraktik indenfor en udvalgt branche. ”Forløbet med fokus på den enkelte branche giver flygtningene en motivation for at komme i ordinær beskæftigelse på sigt,” siger Maj-Britt Olesen.
Integrationsydelsen har ifølge Maj-Britt Olesen også haft en effekt. ”Integrationsydelsen har været med til at øge graden af motivation hos flygtninge. Det er ikke integrationsydelsen, som i sig selv motiverer flygtningene, men den understøtter helt klart motivationen,” siger Maj-Britt Olesen.
Forskel på mænd og kvinders motivation
Et andet interessant resultat fra rundspørgen er jobcentrenes vurderinger af henholdsvis mandlige og kvindelige flygtninges motivation for at få et arbejde. På en skala fra 1-10, hvor 10 er høj motivation for at komme i arbejde, bliver mandlige flygtninge af jobcentercheferne i gennemsnit vurderet til 8.
Jobcentrenes vurderinger af kvindelig flygtninges motivation er til gengæld 6 og er dermed to point lavere end mændenes.
Mandlige flygtninge er mest motiveret i at finde job
