Løn og ansættelse

Vi har ikke problemer med ligeløn i Danmark

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

I Danmark er der enighed om, at der skal være ligeløn på arbejdsmarkedet. Til gengæld er der ikke enighed om, hvad vi egentlig taler om, når vi diskuterer ligeløn. Debatten er ofte mere følelsesladet end faktabaseret, og det fjerner fokus fra, at forskelsbehandling ikke er et problem på det danske arbejdsmarked.

Ligeløn bør være en selvfølge i Danmark. Det er både politikere, lønmodtagere og arbejdsgivere enige om. Debatten om ligeløn handler derfor ikke så meget om intentioner, men om hvorvidt vi rent faktisk har problemer med ligeløn. Her er svaret et nej. Den lønforskel, der er mellem kvinder og mænd, kan for langt hovedparten forklares med, at kvinder gennemsnitligt arbejder mindre end mænd, og at kvinder og mænd arbejder i forskellige typer job.

Lønforskellen skyldes især forskelle i arbejdstid

Ser man helt overordnet på den samlede årlige indtjening, tjente mænd i 2016 gennemsnitligt 20 pct. mere end kvinder. Det skyldes, at mænd arbejder flere timer og har en højere gennemsnitlig timeløn.

Ser man på, hvor meget kvinder og mænd tjente i timen, er forskellen 11 pct. Det betyder, at knap halvdelen af forskellen i lønindkomst skyldes, at kvinder gennemsnitligt arbejder mindre end mænd.

Kvindelige lønmodtagere arbejdede i 2016 gennemsnitligt 149 timer mindre end mænd. Det svarer til 13,6 pct. reduceret arbejdstid, og det skyldes især to ting:

For det første er flere kvinder ansat på nedsat tid. Kvinder var gennemsnitligt ansat til at arbejde 34,3 timer om ugen i 2016. For mænd var tallet 36,3. Med en hurtig omregning betyder det, at kvinders aftalte arbejdstid var 106 timer kortere end mænds i 2016.

For det andet havde kvinder gennemsnitligt 26 timer mere betalt fravær end mænd. Det svarer til et merfravær på 51 pct. Det skyldes, at kvinder har mere sygefravær og holder mere barselsorlov (inkl. forældreorlov) end mænd.

Kortere arbejdstid og mere fravær er den absolut vigtigste forklaring på lønforskellen mellem kvinder og mænd.

Barselsorlov har ikke stor betydning

I det samlede billede har barselsorlov ikke særlig stor betydning. Det skyldes, at størstedelen af kvinder ikke holder barselsorlov i et givet år, hvorimod den reducerede arbejdstid er et gennemsnit for alle kvinder. Ifølge Danmarks Statistiks fraværsstatistik skyldes godt halvdelen af kvinders øgede fravær, at kvinder tager mere barselsorlov, mens den resterende forskel skyldes øget sygefravær.

Det betyder, at kun ca. 20 timers merfravær i 2016 kan forklares ved barselsorlov. Til sammenligning udgør nedsat arbejdstid og øget sygefravær i alt en reduktion på ca. 120 timer, altså seks gange mere.

Forskellen i timeløn skyldes især erhvervsvalg

Kigger man nærmere på forskellen i timeløn på 11 pct., viser det sig, at langt hovedparten skyldes det kønsopdelte arbejdsmarked. Hvis man tager højde for, at kvinder og mænd har forskellige arbejdsfunktioner, reduceres løngabet til 4,7 pct. Det afspejler, at kvinder i højere grad søger beskæftigelse inden for fag, hvor lønnen generelt er lavere.

Groft sagt kan mere end 15 procentpoint ud af den samlede forskel i årlig indkomst på 20 pct. forklares ved, at kvinder arbejder mindre og træffer andre karrierevalg end mænd. Hvis man vil lønforskellen til livs, er opskriften derfor klar: Der skal løsnes op for det kønsopdelte arbejdsmarked, og kvinder skal i højere grad undlade at gå ned i tid.

Det er gået den rigtige retning de senere år. Løngabet målt på timeløn er reduceret med en tredjedel fra 17 pct. i 2000 til 11 pct. i 2016. Det skyldes ikke mindst, at kønsopdelingen på arbejdsmarkedet udlignes.

Den ”uforklarede” forskel skyldes ikke forskelsbehandling

Den tilbageværende forskel på 4,7 pct. i timeløn for samme jobtype kaldes nogle gange ”uforklaret”. I de tilbagevendende analyser fra VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd) af løngabet i Danmark, kontrolleres der for en lang række andre faktorer som geografi, erhvervserfaring og uddannelse. Det bringer den uforklarede forskel ned på omkring 3 pct.

Uanset størrelsen er det vigtigt at pointere, at ”uforklaret” ikke betyder, at forskellen ikke kan forklares. Det betyder bare, at den ikke bliver forklaret med de data, der inddrages i analysen.

I Danmark har vi ret gode data for, hvilken arbejdsfunktion en lønmodtager bestrider. Det betyder dog ikke, at vi kan sige ret meget om, hvilken indsats vedkommende faktisk udøver på sit arbejde. Detaljeringsgraden varierer fra jobtype til jobtype, men generelt har vi kun indsigt i folks arbejdsforhold på et relativt overordnet niveau.

Eksempelvis er ca. 85.000 danskere i arbejdsmarkedsstatistikken kategoriseret som ”Almindelige lønmodtagere” inden for ”Almindeligt kontorarbejde”. Herudover kan der tages højde for, hvilken branche en person arbejder i. Men det siger sig selv, at der inden for så brede kategorier er betydelige forskelle og mulighed for at påvirke lønnen i den ene eller anden retning.

I praksis er det ikke muligt at få indblik i, hvilket arbejde danske lønmodtagere faktisk udfører. Derfor kan man kun gisne om årsagen til den uforklarede forskel på 3-5 pct. Ser man på, hvad vi ved, taler noget for, at den skyldes forskelle i arbejdsmønstre og den måde, kvinder og mænd prioriterer arbejdet på.

Kvinder har gennemsnitligt mere betalt fravær end mænd – og det er nærliggende at forestille sig, at kvinder i praksis også ligger lidt højere på fravær, der ikke registreres. Mænd har betydelig mere betalt overarbejde end kvinder – og det er nærliggende at forestille sig, at mænd også ligger lidt højere på overarbejde, der ikke registreres som overarbejde, men slår igennem på grundlønnen. Derudover ved vi, at kvinder gennemsnitligt lægger en større indsats i hjemmet end mænd, hvilket kan betyde, at arbejdet ikke prioriteres i samme grad.

Behov for realisme

Samlet set er der ikke noget, der tyder på, at forskelsbehandling er et problem på de danske arbejdspladser. Det understøttes af, at vi har forsvindende få sager om ligeløn på trods af et fleksibelt system, der gør det nemt at anlægge sag, hvis man mener at blive udsat for forskelsbehandling.

Derfor er det vigtigt at være realistisk omkring, hvordan vi kan reducere løngabet. Forskellen skyldes primært, at mænd og kvinder ikke arbejder lige mange timer, vælger forskellige erhverv og prioriterer arbejdet forskelligt. Den slags er det generelt en dårlig ide at forsøge at lovgive om. Barselsorlov har allerhøjst marginal betydning for løngabet, mens forskelsbehandling efter alt at dømme ikke har nogen betydning. Derfor giver det ikke mening at lave flere regler på området.