Løn og ansættelse
Deltidsarbejde koster kvinderne dyrt
17. december 2020
Debatindlæg
Kvinder arbejder i højere grad end mænd på nedsat tid, og det har stor betydning for gennemsnitslønnen i de traditionelle kvindefag.
Deltidsarbejde har stor betydning for kvinders indtjening. Og det påvirker i høj grad gennemsnitslønnen i traditionelle kvindefag.
En gennemsnitlig sygeplejerske, pædagog eller SOSU-assistent får reduceret sin årsløn med 80-90.000 kroner ved en arbejdsuge på 30 timer frem for 37 timer. Det er samtidig med til at trække den samlede aflønning ned, fordi mange i de pågældende fag arbejder på nedsat tid.
Skal aflønningen for de traditionelle kvindefag trækkes op, er det derfor naturligt at se på, hvordan arbejdstiden kan sættes op. Der er mange årsager til deltidsarbejde, og grundlæggende er det en fordel for både virksomheder og medarbejdere, at den enkeltes arbejdstid kan tilpasses efter, hvad der er behov for på virksomheden, og hvad der giver mening i forhold til familieliv og andet. For mange er det et naturligt valg at gå ned i tid for at have mere tid til børnene, mens de er små. Men det er et ligestillingsmæssigt problem, at det fortrinsvis er kvinder, der vælger deltid. Det er også et ligestillingsmæssigt problem, at mange af de kvinder, der går ned i tid, mens de har små børn, fortsætter med at arbejde på deltid, også når de ikke længere har små børn. Der er en tendens til, at deltidsarbejde bliver en permanent tilstand, som varer store dele af arbejdslivet. Det vil over et langt liv betyde store forskelle i indtjening mellem mænd og kvinder.
VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) har for nylig udgivet en analyse af mænd og kvinders timeløn. Analysen viser mangt og meget, men den mest centrale konklusion er groft sagt, at mænd og kvinder, der laver sammenligneligt arbejde, også tjener det samme. Når mænd alligevel gennemsnitligt tjener mere end kvinder, skyldes det, at mænd og kvinder oftest ikke laver sammenligneligt arbejde. Dels er arbejdsmarkedet opdelt i kvinde- og mandefag. Dels arbejder mænd mere end kvinder. Det gælder i forhold til sygefravær, barselsorlov samt fravær ved barns sygdom, og det gælder i forhold til arbejdstid, hvor kvinderne ligger lavere.
En del af forskellen skyldes kønsopdelingen på arbejdsmarkedet. Kvinder arbejder ofte i den offentlige sektor, hvor der er bedre muligheder for fravær med løn. Men en væsentlig del kan også tilskrives ligestillingsmæssige udfordringer, og det gælder i høj grad arbejdstid. Den enkelte skal selvfølgelig selv bestemme, om der skal arbejdes på fuld tid, men det er vigtigt at få sat fokus på, at mange kvinder – og derfor mange i de traditionelle kvindefag på det offentlige område – arbejder på nedsat tid. Det skaber en betydelig lønforskel mellem mænd og kvinder.
Derfor bør der ses på, om den offentlige sektor i højere grad kan tilbyde fuldtidsjobs med en vis form for fleksibilitet, som gør det muligt at varetage både arbejde og familieliv. Og i de kvindedominerede fagforbund skal man turde tage diskussionen om, at deltidsarbejde og deltidskultur er en ligestillingsmæssig udfordring. Det er et vigtigt skridt for at øge ligestillingen på det danske arbejdsmarked og udjævne den lønforskel, som lige nu er en realitet.