Løn og ansættelse
ATP øger danskernes pensionssikkerhed
2. november 2025
Debatindlæg
Sammen har vi støbt et fælles fundament, vi skal passe på. En ordning, der giver livslang tryghed og styrker fællesskabet.
Af Jacob Holbraad, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening og næstformand for ATP, og Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation og næstformand for ATP.
Forestil dig, at du går på pension med ro i maven. Du ved, at hver måned lander der penge på din konto – ikke som noget, du selv skal regne ud, investere eller holde øje med. Men som en rettighed, du har optjent gennem et langt arbejdsliv. Det er dét, ATP betyder for næsten alle pensionister. En livsvarig, garanteret indkomst.
I en verden præget af kriser, konflikter og hastige forandringer kan vi stolte og ydmyge konstatere, at Danmark stadig er et land, hvor tryghed og stabilitet har et grundlæggende godt fodfæste. En af årsagerne er netop ordninger som ATP – bygget på fællesskab, langsigtet ansvar og solidaritet på tværs af generationer.
Et sikkerhedsnet for alle
ATP er den del af vores fælles opsparing, der sikrer, at der altid er noget. Også hvis livets vej har været ujævn. Hvis man har haft lav indkomst. Ustabile job. Arbejdet deltid. Så længe man har været en del af arbejdsmarkedet, får man en livslang ATP-udbetaling. Uanset hvor mange penge man ellers har sparet op gennem arbejdsmarkedets pensioner. ATP’s livslange garanterede ydelse komplementerer de øvrige pensionsordninger.
Netop det blev igen tydeligt, da det internationale pensionsmæglerfirma Mercer for et par uger siden offentliggjorde dets årlige måling af verdens forskellige pensionssystemer. Det danske pensionssystem ligger sammen med det hollandske og islandske helt i top – og ATP-ordningen fremhæves som en del af årsagen herhjemme. Ordningen dækker næsten alle, den er livsvarig – et vigtigt supplement til de øvrige pensionsordninger – og den rummer et forsikringselement, der også gavner dem, der ikke har store private pensionsopsparinger.
ATP blev født i 1964. Dengang erkendte man, at folkepensionen burde suppleres med en opsparingsbaseret ordning. For at sikre en tryg alderdom for alle. Det var arbejdsmarkedets parter – lønmodtagere og arbejdsgivere – der sammen tog ansvar og skabte ATP. Vi grundlagde ordningen og aftalte i overenskomsterne, hvordan der skulle betales ind. Man kan sige, at arbejdsmarkedets parter er ATP’s ejere – sammen med de millioner af danskere, der hver måned bidrager. Derfor udtaler vi os ikke som repræsentanter for ATP’s bestyrelse, men på vegne af de arbejdsgivere og lønmodtagere, der byggede ordningen og stadig bærer den i dag.
Det var et kompromis, hvor man byttede lidt lavere lønstigninger for mere sikkerhed i alderdommen. En ansvarlig og fremsynet beslutning, som stadig skaber værdi i dag.
I dag betaler vi hver omkring 300 kroner om måneden til ATP. Det er ikke meget, når man sammenligner med, hvad lønmodtagerne ellers typisk sparer op til i deres andre pensionsordninger. Men det virker.
En gennemsnitlig pensionist er i dag på pension i ca. 20 år. Har man været medlem af ATP hele arbejdslivet, vil man efter 7 år på pension have fået sine indbetalinger tilbage – og her er der taget højde for inflationen. Det betyder, at de sidste 13 års udbetalinger – også langt ude i fremtiden – ligger ud over, hvad man har indbetalt.
Det er ikke bare en god forretning – det er et stærkt udtryk for fælles investering og langsigtet ansvarlighed.
Et solidt fundament for dem med mindst
Og netop det, at vi deler risikoen og hjælper hinanden, er en hjørnesten i ATP. En ny undersøgelse fra ATP's pensionsguide ’Pension For Alle’ viser, at ATP opleves som afgørende for mange pensionisters økonomi. Flere end 18.000 pensionister har deltaget i undersøgelsen, og 68 pct. oplever ATP som en vigtig del af deres økonomi. Blandt de rigeste pensionister gælder det for 4 ud af 10, mens det gør sig gældende for 8 ud af 10 af de fattigste.
Det er præcis det, ATP er sat i verden for: At sikre et gulv under os alle, når vi trækker os tilbage fra arbejdsmarkedet.
Det er også det, der gør ATP helt unik. Den er kollektiv. Den er garanteret. Den udbetales hele livet. Man kan regne med den – også når aktiemarkederne svinger, eller verdensøkonomien skælver. Og fordi ATP er baseret på stordrift og fælles ansvar, har den både lave omkostninger og solide afkast. De seneste 10 år har ATP leveret over 100 milliarder kroner i afkast til danskerne.
Grundsten i vores velfærd
ATP er ikke bare en pensionsordning. Den er en del af den sociale infrastruktur, der får Danmark til at hænge sammen. Den giver økonomisk ro – både for den enkelte og for samfundet. For virksomhederne betyder det stabilitet. For lønmodtagerne betyder det forudsigelighed og værdighed.
Derfor skaber det også uro, når nogen foreslår, at man skal kunne melde sig ud af ATP. Eller selv flytte pengene til et privat selskab. Det kan måske lyde tillokkende, men det vil i praksis betyde, at de garanterede pensionsydelser bliver endnu mindre, til skade for dem, der i forvejen har mindre opsparinger.
Vi mener, at ATP skal bestå. Ikke fordi alt skal være, som det var. Men fordi det stadig er en del af løsningen på en tryg alderdom. Og fordi ATP er med til at gøre det muligt at tage mere risiko og tilbyde mere fleksibilitet i de arbejdsmarkedspensioner, som mange har oveni. Det er balancen mellem fællesskab og fleksibilitet, der gør den danske model så stærk – og ATP er en bærende del af den balance.
Hvis ATP forsvinder eller svækkes, risikerer vi at skubbe til hele den balance. Og så bliver vi som samfund fattigere – ikke bare økonomisk, men også menneskeligt.
Derfor skal vi værne om det, vi har bygget op. ATP er ikke et levn fra en anden tid. Det er en moderne, effektiv og robust ordning, der er med til at få velfærdssamfundet til at hænge sammen. Vi skal værne om ATP – for fællesskabets skyld, for tryghedens skyld og for fremtidens skyld.
Debatindlæg bragt i Berlingske 2. november 2025