Overenskomst og arbejdsret
Flere seniorer skal kende deres muligheder
13. marts 2019
Debatindlæg
Det er ganske enkelt misforstået. Så kort kan konklusionen i en ny undersøgelse fra SeniorArbejdsliv opsummeres. I undersøgelsen, der bl.a. er omtalt på Avisen.dk, konkluderes det, at danskere i stillesiddende arbejde har markant bedre muligheder for at tilpasse deres hverdag end dem, der har et mere fysisk arbejdsliv, hvor de går, står og løfter.
Den konklusion bygger på en spørgeskemaundersøgelse, der kortlægger, hvilke muligheder 50+ årige oplever at have for at tilpasse deres arbejdsliv til deres behov. Men undersøgelsens resultater matcher ikke virkeligheden.
Kort sagt viser undersøgelsen, at danskerne tilsyneladende ikke er klar over, hvilke muligheder og rettigheder, de har. På mange punkter er der nemlig stort set ikke forskel på rettighederne mellem de forskellige jobgrupper.
Lad os tage adgang til efteruddannelse som eksempel. Her bliver det i undersøgelsen fremstillet som om, der er markante forskelle på din ret til efteruddannelse afhængigt af, hvilket job du har.
Virkeligheden er, at langt de fleste – på tværs af jobtype - har ret til to ugers relevant efteruddannelse hvert år. Det gælder også for seniorerne. Det er faktisk mere end 90 pct. af lønmodtagerne på Dansk Arbejdsgiverforenings område, der er omfattet af regler om efteruddannelse via overenskomsterne.
Der er selvfølgelig mindre forskelle, men vi må holde fast i, at der er altså ikke tale om, at nogle jobgrupper har markant anderledes muligheder end andre i forhold til efteruddannelse.
Det er til gengæld begrænset, hvor mange der så har lyst til at gøre brug af den ret. I forbindelse med trepartsforhandlingerne om efteruddannelse viste analyser f.eks., at hver anden ufaglærte ikke selv mener, at de har brug for yderligere uddannelse.
Og hvis de ikke oplever behovet er der, er det nærliggende at tro, at de heller ikke har undersøgt, om mulighederne er der.
Når det handler om seniorordninger – f.eks. i form af ekstra fridage/mere ferie – er virkeligheden også en anden, end den spørgeskemaundersøgelsen viser. Her er der heller ikke tale om store forskelle fra job til job.
Faktisk har samtlige større overenskomster i DA-regi seniorordninger indbygget. Ordningerne giver seniorer ret til at holde mange ekstra fridage eller mulighed for at aftale kortere arbejdsdage.
I hverdagen ude på virksomhederne er der heller ikke tale om, at danskerne
føler sig forskelligt behandlet. Når et bredt udsnit af danske medarbejdere bliver spurgt om, hvor ofte der bliver taget hensyn til medarbejdere med færre kræfter - f.eks. syge eller ældre - her svarer 9 ud af 10 enten ’altid’, ’ofte’ eller ’sommetider’. Blot 1 ud af 10 svarer ’aldrig’ eller ’sjældent’.
Vi skal huske på, at det generelt går godt på de danske arbejdspladser. Der bliver taget hensyn og fundet løsninger, der passer til medarbejderne og virksomheden.
Overenskomsterne giver nogle overordnede rammer og rettigheder på tværs af det private arbejdsmarked. Derefter finder ledere og medarbejdere ud af, hvordan det konkret giver mening på den enkelte arbejdsplads.
Det, den nye undersøgelse mest af alt tyder på, er, at der er behov for, at flere bliver klar over, hvilke muligheder de reelt har. Ansvaret for det er todelt.
Hvis en virksomhed har en seniorpolitik, er det naturligvis op til ledelsen at gøre opmærksom på, hvilke muligheder og rettigheder en politik indeholder. Men det er altså også medarbejdernes ansvar selv at søge svarene enten hos ledelsen, kollegaer eller tillidsrepræsentanten.
Bragt i Avisen.dk 13. marts 2019