Uddannelse og kompetencer

Udspil fra regeringen vil hjælpe flere unge i job og uddannelse

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

Regeringen har i dag fremlagt deres udspil til, hvordan man vil hjælpe de unge, der sidder fast i systemet efter folkeskolen. Udspillet indeholder flere gode tiltag, herunder et opgør med 95-procent-målsætningen og en forenkling af tilbuddene.

Med regeringens udspil vil seks nuværende uddannelsestilbud erstattes af en ny forberedende grunduddannelse. Målgruppen for den ny uddannelse er unge på op til 25 år, der hverken har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som ikke er i beskæftigelse. Den forberedende grunduddannelse har tre spor:

• Almen grunduddannelse er målrettet unge, der ønsker at kvalificere sig til en erhvervsuddannelse eller hf.
• Erhvervsgrunduddannelsen er målrettet unge, der først og fremmest ønsker beskæftigelse og eventuelt efterfølgende at fortsætte i en erhvervsuddannelse.
• Produktionsgrunduddannelsen er primært målrettet unge, som har en praktisk læringstilgang, men som kan være uafklarede om deres fremtid.

Regeringen foreslår desuden at erstatte den nuværende målsætning om, at 95 pct. skal have en ungdomsuddannelse inden de fylder 40, med en ny målsætning, der også anerkender erhvervserfaringer. Med den nye målsætning er det i stedet 90 procent af de 25-årige, der skal have gennemført en ungdomsuddannelse. Derudover skal andelen af unge under 25, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret.

Uddannelses- og integrationschef Jannik Bay:

”Regeringens udspil er en stor hjælp til de mange unge, der i dag har svært ved at komme videre efter 9. klasse. Det er kun et par måneder siden, ekspertgruppen fremlagde deres grundige forarbejde, og det er tydeligt, at regeringen har læst på stoffet og taget de gode anbefalinger til sig. Det er rigtig godt.

Det er vigtigt, at vi kommer væk fra den rigide tankegang, at formel uddannelse på en skolebænk altid er svaret for alle. Opgøret med 95-procent-målsætningen er derfor tiltrængt og sender et vigtigt signal om, at man også kan få kompetencer gennem job.

Vi har i dag rigtig mange uddannelsestilbud, der ligger mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, og det er helt forståligt, hvis nogle af de unge ikke kan overskue det hele. Det er grundlæggende absurd, at vi giver det mest komplekse uddannelsessystem til nogle af vores mest uddannelsestrætte unge. En forenkling af systemet, så flere af uddannelserne samles under ét tag, virker derfor både rigtigt og vigtigt.

Hvis vi skal finde håret i suppen, så må det dog være den manglende nytænkning af 10. klasse. Det var ikke en del af ekspertgruppens arbejde, og vi savner også at der for alvor adresseres i regeringens udspil. Mange af de unge, der ender på overgangstilbudene, har været forbi 10. klasse først, så det ville være oplagt, hvis vi greb dem allerede her. I den forbindelse ville det være rigtigt at erhvervsrette 10. klasse, så det mindede mere om erhvervsuddannelserne, og mindre om 9. klasse.”