Uddannelse og kompetencer

Voksen- og efteruddannelse skal følge med tiden

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

For snart et år siden indgik arbejdsgiverne, fagforeningerne og regeringen en trepartsaftale, der skulle styrke voksen- og efteruddannelserne. Det var en god aftale, der håndterer flere udfordringer i forhold til den offentligt støttede efteruddannelse. Den skaber rammerne for mere fleksibel og virksomhedsrettet efteruddannelse, men meget afhænger af, hvorledes rammerne fyldes ud.

Medarbejdere med de rigtige kompetencer er afgørende for enhver virksomhed. Uden kompetente medarbejdere, ingen stærk konkurrenceevne. Fuldautomatiske højlagere, 3D-printere og snart også førerløse biler – forandringerne i erhvervslivet går stærkt. Og behovet for nye kompetencer ændrer sig hurtigt.

Det skaber et løbende behov for kompetenceudvikling. Det skaber et behov for voksen- og efteruddannelse (VEU). En stor del af efteruddannelsen organiseres internt på den enkelte virksomhed med blandt andet leverandørkurser, interne kurser, sidemandsoplæring og erfaringsudveksling.

Den offentligt udbudte voksen- og efteruddannelse spiller også en væsentlig rolle – ikke mindst det såkaldte AMU-system (ArbejdsMarkedsUddannelserne). AMU er relevant for mange virksomheder, men har gennem en årrække haft svært ved at følge med udviklingen og blev i stigende grad oplevet som bureaukratisk og ufleksibelt. Der var således god grund til, at AMU kom til at fylde meget i den trepartsaftale, der blev indgået i oktober 2017.

AMU-systemet – hvad er det?

Kort sagt, så skal AMU-systemet gøre det lettere for faglærte og ufaglærte at få efteruddannelse. Samtidig skal det begrænse den enkelte arbejdsgivers omkostninger til efteruddannelse og understøtte et fleksibelt arbejdsmarked. Det er gennem årtier udviklet i samspil mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og staten baseret på trepartsaftaler.

Grundtanken med AMU er at give deltageren erhvervsrettede kompetencer gennem korte, veldefinerede kurser. Kompetencerne skal være generelle og kunne anvendes på forskellige arbejdspladser.

Omkostningerne til undervisningen bliver finansieret af staten og af deltagerbetaling. Samtidig er der etableret et solidarisk system med ”VEU-godtgørelse”. Det betyder, at virksomhederne kan få dækket en stor del af deres lønomkostninger, når medarbejdere deltager i et AMU-kursus. VEU-godtgørelsen finansieres af et VEU-bidrag, som alle arbejdsgivere betaler for deres ansatte.

Ordningen begrænser på den måde de økonomiske barrierer for at efteruddanne faglærte og ufaglærte. Den er særligt værdifuld på et fleksibelt arbejdsmarked som det danske med hyppige jobskifte.

Ny trepartsaftale

AMU-systemet har haft svært ved at følge med udviklingen i de private virksomheders behov for kompetenceudvikling. Ofte er virksomhederne i dag meget specialiserede og har behov for hurtigt at kunne tilpasse sig kundernes behov. Det stiller nye krav til efteruddannelse, blandt andet i forhold til fleksibilitet. Men det gælder også i forhold til den udvikling, at flere og flere arbejder digitalt. Det giver udfordringer, men rummer også oplagte muligheder for at anvende digitalt understøttede læringsformer. Mange virksomheder har således erfaringer med korte læringsmoduler, som medarbejderne kan bruge på bl.a. deres mobiltelefoner.

Med trepartsaftalen fra oktober 2017 blev der iværksat en række yderligere initiativer, som forbedrer mulighederne for offentligt reguleret voksen- og efteruddannelse i perioden 2018-2021. De væsentligste fremgår af nedenstående oversigt. Mange af initiativerne var rettet imod at skabe bedre vilkår for AMU. En række regler for, hvordan AMU kan tilrettelægges, bliver lempet. Det bliver lettere at blive AMU-udbyder, og alle udbydere får adgang til at tilbyde undervisning i hele landet. Der blev aftalt en national strategisk indsats for digital læring.

Samtidig blev der gjort op med den opsparing af virksomhedernes penge, der var et resultat af, at opkrævningen af VEU-bidraget længe havde ligget højere, end udgifterne til VEU-godtgørelse gav anledning til. Der blev betalt midler tilbage til virksomhederne. Samtidig blev et nyt system med et aktivitetsafhængigt VEU-bidrag etableret. Det var på plads allerede primo 2018, mens mange af initiativerne til forbedring af AMU først vil være en realitet i løbet af 2018 og 2019.

Får vi et tidssvarende AMU?

DA har haft særligt fokus på at forbedre rammerne for AMU-systemet, så det bliver et mere tidssvarende og fleksibelt efteruddannelsestilbud. Der er sket en række forbedringer af AMU med trepartsaftalen, men det er for tidligt at vurdere, om det er tilstrækkeligt. Meget vil afhænge af, om den større fleksibilitet og den aftalte nationale strategiske indsats for digital læring kommer til at virke som tiltænkt.

Det er vigtigt, at der kommer nye og bedre rammer for, at AMU gennem digital læring kan afvikles uafhængig af tid og sted. For mange virksomheder og medarbejdere kan det åbne helt nye muligheder for efteruddannelse. De nye muligheder bliver dog først til noget, hvis de også kan omsættes til nye forretningsmodeller, der er attraktive for skolerne og kan opfylde virksomhedernes behov.

En anden afgørende prøve for trepartsaftalen kommer med den udbudsrunde, der afsluttes i efteråret 2019. Den fastlægger, hvem der fremover kan udbyde AMU, og hvad vilkårene bliver. Det er essentielt, at den bidrager til ny dynamik, mere virksomhedsrettede kurser og en reel adgang til de AMU-kurser, som virksomhederne efterspørger.

Danmark er blandt de bedste til at efteruddanne

Man glemmer det let, når vi fokuserer så meget på at fikse alt det, der ikke fungerer. Men på trods af udfordringer i AMU-systemet, så går det faktisk allerede rigtig godt med efteruddannelsen i Danmark. Både virksomheder og medarbejdere har en lang tradition for livslang læring. Allerede inden trepartsaftalen i 2017 havde vi en god international position som nr. 3 i EU, når det kom til uddannelse og træning til beskæftigede over 30 år.

Danmark blandt de bedste med livslang læring