Trepartsaftalen sikrer 121 mio. kr. til det lærepladsunderstøttende arbejde, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne

Uddannelse og kompetencer

Trepartsaftalen sikrer 121 mio. kr. til det lærepladsunderstøttende arbejde, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne

Artikel

DA har i en arbejdsgruppe med Børne- og Undervisningsministeriet og FH aftalt udmønt-ningen og rammerne for det styrkede samarbejde mellem de faglige udvalg og erhvervssko-lerne om lærepladser, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne. Nu er der 121 mio. kr. på vej til erhvervsuddannelserne.

Der blev i forbindelse med Trepartsaftalen om flere lærepladser og entydigt ansvar fra november 2020 aftalt, der fra AUB-midlerne skal udmøntes 121 millioner kroner i 2021 og 119 millioner kroner i 2022 til de faglige udvalg for erhvervsuddannelserne. De faglige udvalg kan anvende midlerne til at styrke det lærepladsunderstøttende arbejde, øge søgningen og kvaliteten på erhvervsuddannelserne. Midlerne til de faglige udvalg fordeles på baggrund af elevtal opgjort som den samlede elevbestand ved afslutningen af hver måned (ekskl. juni-juli).

De faglige udvalg kan vælge at anvende midlerne til konkrete initiativer på erhvervsskolerne, i samarbejde med en eller flere faglige udvalg eller til indsatser i de enkelte faglige udvalg

DA håber, at de faglige udvalg vil tildele en stor del af midlerne til skolerne, så de i samarbejde kan igangsætte konkrete projekter og indsatser, der f.eks. han have som formål at skabe flere lærepladser eller styrke rekrutteringen til de uddannelser, der mangler lærlinge. Midlerne kan også anvendes til generelt at få flere unge og voksne til at søge erhvervsuddannelserne eller til at styrke kvaliteten på uddannelserne.

Læs mere om rammerne for midlerne til de faglige udvalg.

 

Læs mere om

UDDANNELSE OG KOMPETENCER