Uddannelse og kompetencer
FGU skal styrkes for at hjælpe flere unge
2. november 2023
Debatindlæg
Når politikerne på fredag indleder FGU-forhandlinger, er det helt afgørende, at uddannelsen styrkes. FGU har nemlig vist sig som et rigtig godt tilbud, der kan hjælpe flere unge i uddannelse eller job. Men det har potentiale til at blive endnu bedre.
Af Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening.
Den forberedende grunduddannelse (FGU) har været en succes. En stor del af dem, som gennemfører et FGU-forløb, kommer efterfølgende i job eller uddannelse. Og dermed er det et rigtig godt tilbud til den gruppe af unge, der af faglige, personlige eller sociale årsager ikke har kunnet gå den lige vej mod en ungdomsuddannelse eller et job.
Men vi må også erkende, at FGU på flere punkter har haft en svær start og klaret sig på trods. Der har været stor læreromsætning, dårlige fysiske rammer, stram økonomi og et højt frafald på uddannelsen. Og derfor er det helt afgørende, at forligspartierne bag FGU sikrer en markant styrkelse af uddannelsen, når de på fredag indleder forhandlingerne om de fremtidige rammer for FGU. I DA håber vi, at vi på den anden side af forhandlingerne får et styrket FGU-tilbud, som leder flere unge til et job eller en uddannelse at stå op til hver morgen.
For nogle af de unge på FGU bør målet være, at de efterfølgende kan starte på en ungdomsuddannelse. Næsten halvdelen af dem, som gennemførte FGU i 2019-2021, begyndte efterfølgende på en ungdomsuddannelse. Men for andre vil det være bedre, at FGU forbereder dem mere på et job. Der er desværre alt for mange, som falder fra FGU i dag, og det skyldes formentlig, at de er kørt død i uddannelse.
Politikerne bør derfor også se på, hvordan EGU – hvor to tredjedele af forløbet består af praktik i en virksomhed – kan blive brugt af flere. EGU var allerede anvendt før etableringen af FGU, men af de 10.000 elever, som i 2019-2021 gennemførte FGU, var kun 2,5 procent på EGU. Det bør der ses nærmere på.
Derudover er der brug for at give bedre mulighed for praktik/erhvervstræning for de to andre spor, det vil sige PGU- og AGU-elever. I dag må eleverne kun være i praktik/erhvervstræning på en virksomhed i to uger ad gangen og højest fire uger pr. halve år. Og FGU-elever må heller ikke bidrage til virksomhedens produktion under praktikforløbet. Det vil være gavnligt for både virksomheder og elever, hvis praktik på en virksomhed kan fylde mere, end det er tilfældet i dag, og eleven må tage del i og prøve kræfter med produktionen frem for at lave pseudoarbejde.
Samtidig ønsker vi i DA ikke blot et større fokus på at fastholde de unge, som begynder på en FGU. Flere unge, der står uden job og uddannelse, bør også have tilbuddet om at påbegynde et FGU-forløb. Her har kommunerne en vigtig opgave i at sikre, at alle relevante unge bliver præsenteret for FGU som en mulighed – men på tværs af kommunerne er der betydelig variation i brugen af FGU. Vi anerkender, at de i alt 43.000 unge uden job eller uddannelse i dag er en meget bred gruppe. Nogle vil i princippet kunne gå i job eller uddannelse i morgen og har intet behov for FGU. Men mange andre har en eller flere udfordringer enten fagligt, socialt, fysisk eller psykisk, hvor det kræver nogle skridt på vejen. Og et af de skridt kan i høj grad være FGU.
FGU-institutionerne har haft en besværlig og kompleks start som nyt uddannelsestilbud. De økonomiske rammer står desværre ikke mål med deres opgave, og der er blandt andet behov for at opgradere de fysiske rammer og styrke fastholdelse og kompetencer blandt lærerne. Vi håber i den grad, at det sammen med en stærkere erhvervsretning af FGU vil blive prioriteret i de kommende politiske forhandlinger. FGU er et godt tilbud, men har potentiale til at blive langt bedre og hjælpe endnu flere unge – til gavn for både de enkelte unge og samfundet.
Debatindlægget er bragt i Altinget den 2. november 2023