Uddannelse og kompetencer
FH skal holde fokus på det store problem: Erhvervsuddannelserne mangler elever, ikke lærepladser
28. april 2023
Debatindlæg
De nye tal for lærepladser bør ikke give fagbevægelsen panderynker. Det bør til gengæld de seneste søgetal til erhvervsuddannelserne.
Af Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening.
Cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Jonas Schytz Juul (JSJ), spiller på den helt store violin i sit indlæg i Børsen den 21. april, når han med reference til klima-hockeystaven varsler om, at vi ikke når Danmarks klimamålsætning, hvis ikke der strammes gevaldigt op i forhold til målsætningen om flere lærepladser.
JSJ’s analyse går på, at der er for få, som søger ind på erhvervsuddannelser, og blandt dem som gør, er der for få, der ender med et svendebrev i hånden. Blandt andet fordi alt for mange ikke kan få en læreplads tids nok, må man forstå.
Løsningen fra FH er derfor blandt andet, at der bør investeres massivt i at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive.
I DA er vi langt hen ad vejen enige med FH i løsningen. Der er behov for at investere i erhvervsuddannelserne, og manglen på faglærte har markant betydning for vores virksomheder og vores ambitioner for den grønne omstilling. Men analysen er til gengæld forkert. Det er nemlig ikke tallene for lærepladser, der bør give anledning til dybe panderynker, men snarere de seneste søgetal til erhvervsskolerne.
JSJ ved forhåbentlig lige så godt som os, at der blev indgået rekordmange lærepladsaftaler i 2022. Det stod endda i Børsen for få uger siden. JSJ ved nok også, at vi formentlig allerede havde nået delmålene fra trepartsaftalen om 8.000-10.000 flere aftaler, hvis ikke den offentlige sektor havde indgået decideret færre aftaler i 2022 end i 2016.
Derudover ved JSJ sandsynligvis også, at de ”10.949 elever, der er aktivt lærepladssøgende”, skal tages med et kæmpe gran salt. Tallet kan nemlig i høj grad forklares med en ændring i registreringspraksis, hvor eleverne skal registreres som lærepladssøgende ved start på grundforløbet frem for ved afslutningen på forløbet – og altså således registreres som lærepladssøgende inden de overhovedet har bestået kravene til at indgå en lærepladsaftale.
Rekordhøj efterspørgsel efter lærlinge
Ifølge tal fra Børne- og Undervisningsministeriet var der omkring 3.800 elever i skoleoplæring i februar 2023. Her skal vi – både skoler og virksomheder – selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at de kan få en lærepladsaftale på en virksomhed. Men antallet af elever i skoleoplæring er også rekordlavt og halveret siden 2018. Varigheden af forløb i skoleoplæring er også rekordlav. Og 99 pct. af alle elever kommer i lære på en virksomhed i løbet af deres uddannelse.
Så ja, der er elever, der mangler en læreplads, men det store problem er faktisk et helt andet sted: Nemlig at langt de fleste virksomheder ikke kan finde nok elever.
På det tekniske område oplever 7 ud af 10 skoler fx, at de ikke kan opfylde virksomhedernes efterspørgsel efter elever. Rigtig mange virksomheder går derfor forgæves efter elever, og lærepladser står tomme.
Derfor er der behov for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Det kræver, at vi investerer i at øge kvaliteten af uddannelserne og styrker lærerkompetencer, så uddannelserne bliver mere attraktive.
Der er derimod ikke behov for at turnere rundt med en falsk fortælling om, at der mangler lærepladser. Dels er det forkert, men det er også med til – bevidst eller ubevidst – at tale uddannelserne ned. Og det er i hvert fald ikke det, der øger søgningen.
Debatindlæg bragt i Børsen den 28. april 2023.