Uddannelse og kompetencer
Uddannelser skal rebrandes for at gøre op med mande- og kvindefag
14. februar 2023
Debatindlæg
Når vi kigger ud over det danske uddannelseslandskab, er der – trods mange års forsøg på det modsatte – desværre fortsat en klar tendens til, at mænd og kvinder søger mod forskellige uddannelser.
Af Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.
På sygeplejerskeuddannelserne var under otte procent af de optagne sidste år mænd, mens kvinderne var i undertal på datamatikeruddannelserne, hvor de kun udgjorde 13 procent af studieoptaget. Faktisk havde hele 66 procent af uddannelserne ved sidste års studieoptag en klar overvægt af enten mænd eller kvinder – dvs. hvor andelen af det ene køn udgør to tredjedele eller mere – og tendensen har været den samme i mange år.
Derfor er det heller ikke overraskende, at en undersøgelse, som Epinion for nyligt udarbejdede for DA, FH, KL, Danske Regioner og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen blandt 1.729 unge i alderen 15 til 22 år, viste, at næsten 6 ud af 10 unge opfatter nogle uddannelser som enten feminine eller maskuline. For det korte svar er: Det er de også.
Problemet er bare, at det afholder nogle fra at søge deres drømmeuddannelse. I undersøgelsen er det nemlig 4 ud af 10 af de unge mænd, der svarer, at den kønnede opfattelse af nogle uddannelser har betydning for deres uddannelsesvalg, mens det samme gælder blandt hver fjerde unge kvinde.
Som samfund har vi en klar interesse i, at unge hovedsageligt vælger uddannelse baseret på talent og interesser – og ikke lader sig styre af kønsnormer. Men at bryde med indlejrede normer om, hvad der er mande- og kvindefag, er et langt sejt træk, som kræver en indsats fra mange aktører og de rette rammevilkår.
Nye fortællinger og nyt fokus skal skabe brud med kønsnormerne
Et af de vigtigste steder at starte er at få gjort op med forestillingen om, at omsorgsfagene er for piger, mens de tekniske eller håndværksmæssige fag alene er for drenge.
Det kræver først og fremmest en større forståelse for og rebranding af uddannelserne.
Undersøgelser viser, at kvinder i højere grad end mænd vælger uddannelser, hvor der er fokus på socialt ansvar og mening i jobbet, mens mænd ofte vælger jobs – og dermed uddannelser – der giver mulighed for prestige.
Derfor er der brug for, at vi begynder at forstå og italesætte uddannelserne anderledes. For det er også omsorgsfuldt at være med til at udvikle teknologi, der kan hjælpe samfundets svageste borgere, ligesom det er ambitiøst og prestigefyldt at yde omsorg for samfundets ældre.
Men det bliver bare ikke italesat nok i dag. Det skal vi til, så vi får gjort op med de meget fastlåste kønsforestillinger og i højere grad få knyttet en anden tænkning og associationer til uddannelserne.
Kun med en indsats fra både uddannelsesstederne og studievejlederne på alle niveauer af uddannelsessystemet kan det lykkes. Der er behov for at åbne øjnene hos de unge for hele paletten af uddannelsesmuligheder, så de nuværende stereotype forventninger og opfattelser til mande- og kvindefag ikke bliver kopieret i de unges valg af uddannelse og karriere. Der skal også fokus på kønsspecifik markedsføring på uddannelsesinstitutionerne, hvor der skal være en særlig opmærksomhed på det underrepræsenterede køn på de forskellige studier.
For det er også omsorgsfuldt at være med til at udvikle teknologi, der kan hjælpe samfundets svageste borgere, ligesom det er ambitiøst og prestigefyldt at yde omsorg for samfundets ældre.
På arbejdsmarkedet og på virksomhederne er der også brug for en indsats. Her er der ligeledes brug for en kulturforandring, så arbejdspladserne arbejder aktivt med at matche og støtte op om den rebranding, der skal ske på uddannelsesinstitutionerne. Det handler i høj grad om at synliggøre, at der både er behov for og plads til begge køn ude på arbejdspladserne – og igen og igen fortælle de unge, at kønsmæssig diversitet er efterspurgt hos de danske virksomheder. Det øger trivslen og fremmer rekruttering og fastholdelse. Og det er til gavn for både virksomheder, medarbejdere og samfundet.
Bragt i Jyllands-Posten den 14. februar.