Uddannelse og kompetencer
Geografisk ulighed præger danske skolebørn
14. november 2025
DA Analyse
I det seneste skoleår var det mere end hver 10. elev, der ikke bestod mindst ét af fagene dansk eller matematik – og dermed forlod folkeskolen uden at have de mest grundlæggende faglige færdigheder på plads. Samtidig er der store faglige kløfter mellem landets kommuner.
Hvor godt børn klarer sig i folkeskolen, afhænger i høj grad af, hvor de går i skole. Der er nemlig markante forskelle mellem kommunerne på, hvor stor en andel af 9.-klasseseleverne der går ud af folkeskolen uden at bestå mindst ét af fagene dansk eller matematik.
I skoleåret 2024/2025 var det på landsplan 89,7 procent af 9.-klasseeleverne, der bestod både dansk og matematik med mindst karakteren 02. Det betyder samtidig, at 10,3 procent ikke bestod mindst ét af de to fag.
Men bag tallene gemmer der sig markante geografiske forskelle.
Syd- og Vestsjælland samt Sønderjylland ligger generelt lavt, mens Nordsjælland, dele af hovedstaden samt dele af Midtjylland klarer sig væsentligt bedre. Selv mellem nabokommuner kan forskellene være slående. I Helsingør består 12,2 procent ikke dansk og/eller matematik, mens nabokommunen Fredensborg har en af landets ti laveste andele, der ikke består. Det illustrerer, at børns faglige chancer kan variere markant – selv på tværs af korte afstande, jf. figur 1.
Socioøkonomiske forskelle spiller ind – men forklarer ikke alt
De kommuner, hvor mange elever ikke består, er også ofte er dem, der har en høj andel af familier med lav indkomst, kort uddannelse og større sociale udfordringer. Det er velbelyst, at socioøkonomiske faktorer spiller en betydelig rolle for børns faglige udbytte.
Men det er ikke hele forklaringen. Flere kommuner med en sammenlignelig befolkningssammensætning klarer sig markant forskelligt, og nogle kommuner, fx Rødovre, har en meget lav dumpeprocent sammenlignet med tilsvarende kommuner.
Det peger på, at lokale forskelle i skolernes organisering, læringsmiljø, ledelse og ressourceprioritering kan spille ind, og at kommunerne derfor kan gøre en aktiv indsats for at flere elever består dansk og matematik uagtet kommunens socioøkonomiske udgangspunkt.
Kun tre kommuner har løftet eleverne siden 2018
Udviklingen går samtidig den forkerte vej.
I 2018/2019 var det på landsplan 93,1 procent af 9.-klasseseleverne, der bestod begge fag, hvilket svarer til, at der har været en stigning på 3,4 procentpoint over seks år i andelen af 9.-klasseselever, der dumper mindst ét af de to fag.
Ser man nærmere på de enkelte kommuner, er der kun tre kommuner – Brøndby, Frederiksberg og Gentofte – som har formået at forbedre resultaterne siden skoleåret 2018/2019. For resten af landet går kurven nedad, og særligt i Fredericia, Odsherred og Lolland står det dårligt til, jf. figur 2.