Uddannelse og kompetencer
Juniormesterlæreordningens succes skal måles på de meningsfulde forløb
25. december 2025
Debatindlæg
Juniormesterlære rummer stort potentiale og er mange steder kommet godt fra start, men den kommunale variation er for stor. Ordningens succes skal dog ikke alene måles på antallet af elever, men i høj grad også på om forløbene er meningsfulde for både unge og virksomheder.
- Af Magnus Herrmann, forperson for Danske Skoleelever, og Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening.
Der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om juniormesterlære bliver brugt nok. Det korte svar er ja – ordningen virker og er kommet godt fra start. Det længere svar er, at den virker bedst dér, hvor kommunerne aktivt prioriterer den og får ordningen omsat til praksis lokalt.
Juniormesterlære er stadig en ny ordning, og erfaringerne er ved at blive samlet op og delt på tværs af landet. Det betyder naturligt, at kommunerne griber opgaven lidt forskelligt an. Men variationen i antallet af elever er større, end den behøver at være.
I 10 kommuner er der endnu ingen elever i juniormesterlære, selvom kommunerne er forpligtede til at tilbyde ordningen. Det viser ikke, at ordningen er irrelevant – men at nogle kommuner endnu ikke er kommet ordentligt i gang. Her er der et potentiale, som kan indfries med relativt få greb.
For vi ved, at juniormesterlære kan være en stærk vej for de unge, der efterspørger en mere praktisk måde at lære på. Derfor er det vigtigt, at alle kommuner arbejder aktivt med ordningen, så flere unge får muligheden. Men uanset hvor mange elever der begynder i juniormesterlære, er målet det samme: At skabe et tilbud, der giver mening for de unge såvel som de virksomheder, der stiller sig til rådighed.
Juniormesterlære er elevernes eget valg
Når en ung vælger at gå i juniormesterlære, betyder det samtidig et fravalg af undervisning i en række fag, hvilket kan begrænse elevernes muligheder efterfølgende. Af samme årsag er det afgørende at huske, at det er elevens ret – og dermed også elevens eget valg – at komme i juniormesterlære.
Det er ikke kommunerne, der kan eller skal sende et bestemt antal unge ud i juniormesterlære. Hvis der indføres måltal, flyttes fokus væk fra elevens behov og over på kommunens måltal. Så risikerer vi at skubbe elever – der måske er socialt eller fagligt udfordrede – ud i et forløb, de ikke ønsker – og det vil hverken styrke ordningen eller de unges fremtidige muligheder.
Men det fritager ikke kommunerne for ansvar. Der er store – også for store – kommunale forskelle på, hvor meget ordningen bruges; og unge skal ikke gå glip af en mulighed, de faktisk har ret til, blot fordi kommunen ikke får den formidlet. At der ikke skal være et måltal, må heller ikke blive en sovepude.
Juniormesterlære har potentiale til at blive et tilbud, der appellerer bredt. Det kan være det, der tænder gnisten hos en skoletræt elev, giver en praktisk indgang til fag som dansk og matematik – eller giver en fagligt stærk elev mulighed for at fordybe sig i et felt, han eller hun drømmer om.
Mange virksomheder vil gerne engagere sig, men deres engagement forudsætter, at de møder unge, der faktisk har lyst til at være der. Pressede forløb bliver sjældent gode forløb. Hvis juniormesterlære skal blive en succes, må vi måle det på kvaliteten af oplevelserne – ikke på kvantiteten af forløb. Det skylder vi både eleverne og de virksomheder, der gerne vil være med til at løfte dem.
Debatindlæg bragt i Avisen Danmark 25. december 2025.