Uddannelse og kompetencer
KL, DA og FH: Fælles forslag til bedre danskundervisning
23. september 2025
Debatindlæg
Danskundervisningen skal være mere sammenhængende. Der skal oprettes brancherettede forløb, og retten til danskuddannelse skal forlænges.
Af Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening, Nanna Højlund, næstformand i FH, og Steen Christiansen, formand for KL´s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.
At kunne tale det danske sprog er afgørende for, at udenlandske borgere falder godt til på arbejdspladserne og i hverdagslivet. Stærke danskfærdigheder gør det lettere at begå sig på arbejdsmarkedet – både i opgaveløsningen og i det sociale samvær med kollegerne – ligesom det gør det nemmere at deltage i det danske samfund og indgå i fællesskaber.
I dag er der en række udfordringer forbundet med danskundervisningen. Derfor er det afgørende for integrationen af flygtninge og indvandrere samt de udenlandske medarbejdere, der kommer til Danmark for at arbejde, at vi ser nærmere på, hvordan vi kan forbedre den nuværende danskundervisning.
I forbindelse med trepartsaftalen om voksen- og efteruddannelse (VEU) fra september 2023 blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skulle se på udfordringer i danskundervisningen. Arbejdsgruppen er i skrivende stund i gang med at udforme dens anbefalinger til, hvordan dansktilbuddene fremover skal udformes og organiseres. Fra KL, DA og FH har vi en række ønsker til, hvordan danskundervisningen kan forbedres, hvoraf tre centrale forslag kan nævnes her.
For det første mener vi, at danskundervisningsområdet skal ses efter i sømmene, så det bliver mere overskueligt. Der er i dag ikke altid en tydelig sammenhæng mellem de forskellige undervisningstilbud på tværs af danskuddannelserne og voksen- og efteruddannelsessystemet. Det gør det svært at navigere i for borgere, kommuner og virksomheder, og nogle kursister falder imellem to stole uden et tilbud, der passer til deres behov og niveau. Der er derfor behov for at udarbejde et mere sammenhængende uddannelsessystem – fra danskuddannelserne og videre på VEU-området – med inddragelse af fageksperter, der forstår de respektive uddannelsesområder, undervisningen i dansk som andetsprog og som kender målgruppernes mange forskellige behov.
For det andet foreslår vi at etablere en forsøgsordning med brancherettede danskuddannelsesforløb samt mere brancherettet danskundervisning. Danskundervisning fungerer ofte bedst, når det tager udgangspunkt i kursistens hverdag. Derfor kan dele af et danskuddannelsesforløb med fordel fokusere på brancherettet danskundervisning i højere grad, end det sker i dag. Derfor bør der i højere grad også være fokus på ord, udtale og samtaler, som man også møder i dagligdagen med kollegaerne på arbejdspladsen. Det er f.eks. lettere og mere motiverende at lære om en palleløfter, hvis man også møder den i hverdagen – eller faglige begreber på et plejehjem, hvis man skal bruge dem mandag morgen på jobbet.
Endelig bør man forlænge udenlandske borgeres ret til danskuddannelse, som i dag udløber efter fem år i Danmark. Mange medarbejdere, der kommer fra udlandet, beslutter sig først efter flere år i landet for at bosætte sig permanent i Danmark, og det kan betyde, at deres danskuddannelsesret er udløbet, inden de får gjort brug af tilbuddet. Reglerne bør derfor ændres, så borgere i beskæftigelse, som endnu ikke har bestået en danskuddannelse, kan få forlænget deres danskuddannelsesret fx op til 10 år.
Det er vigtigt for integrationen af flygtninge og indvandrere såvel som for udenlandske medarbejdere, at vi forbedrer de nuværende tilbud om danskundervisning. Vi skal sikre, at undervisningstilbuddene bedre matcher arbejdsmarkedets behov og støtter udlændinges integration og beskæftigelse. Med disse forslag til forbedringer kan vi tage store skridt fremad – til gavn for den enkelte, arbejdspladserne og integrationen i samfundet.
Debatindlæg bragt i Altinget d. 23. september 2025.