Uddannelse og kompetencer
Efter gymnasiet er der mere end én vej videre
30. juni 2026
Debatindlæg
For mange studenter handler valget efter gymnasiet stadig om, hvilken videregående uddannelse de skal tage. Men der findes flere veje til et godt arbejdsliv, og unge bør møde dem tidligere.
- Af Jannik, uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening.
Snart springer endnu en årgang studenter ud med lyse forventninger til fremtiden. For mange markerer studentereksamen afslutningen på tre gode år og begyndelsen på et vigtigt valg om, hvad der skal ske bagefter.
Gymnasiet er i dag blevet det naturlige valg for mange unge efter folkeskolen. Men selv om en gymnasial uddannelse giver adgang til videregående uddannelser, betyder det ikke, at det næste skridt nødvendigvis skal være universitetet eller en anden akademisk uddannelse.
Alligevel er det ofte sådan, gymnasiet bliver opfattet. Når unge i tre år primært møder én type uddannelse og arbejdsform, er det ikke overraskende, at mange fortsætter i den retning bagefter. Men der findes mange veje til et godt arbejdsliv, og derfor er det vigtigt at være nysgerrig på de forskellige muligheder.
Gymnasiet skal åbne flere muligheder
Mange studenter vælger i dag at tage et eller flere sabbatår, før de beslutter sig for deres videre vej. Det er ofte for at blive klogere på sig selv, deres interesser og muligheder, før de træffer et valg.
I sabbatårene får mange erfaringer fra arbejdsmarkedet og møder forskellige brancher og arbejdspladser. Alligevel er tendensen stigende til, at stadig flere vælger en videregående uddannelse, mens færre efter sabbatårene vælger andre uddannelses- og karriereveje. Kun omkring 10 pct. af studenterne er begyndt på en erhvervsuddannelse to år efter, at huen er kommet på, og efter fem år er tallet kun steget til cirka 12 pct.
Det tyder på, at erhvervsuddannelserne fortsat er fraværende i mange unges bevidsthed – også efter gymnasiet. For mange studenter handler valget stadig om, hvilken videregående uddannelse de skal tage – ikke om de skal vælge en helt anden vej.
Det er ærgerligt. For erhvervsuddannelserne tilbyder noget, som mange unge efterspørger: praksisnær læring, tæt kontakt til arbejdsmarkedet, gode og meningsfulde jobmuligheder, og mulighed for senere videreuddannelse. Man kan specialisere sig, bygge ovenpå og skabe en karriere, der både er fagligt udfordrende og økonomisk attraktiv. Kort sagt findes der mange veje til et godt arbejdsliv – også uden om universitetets forelæsningssale.
Flere veje bør komme i spil
Hvis flere studenter skal få øjnene op for erhvervsuddannelserne, kræver det, at de møder mulighederne tidligere og mere systematisk. Unge skal have et bedre kendskab til hele uddannelseslandskabet og møde både teori og praksis undervejs i deres uddannelsesforløb.
Her er etableringen af epx fra 2030 et vigtigt skridt. Med en gymnasial uddannelse, der i højere grad kobler teori og praksis og inddrager erhvervslivet i undervisningen, vil flere unge få mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige uddannelses- og karriereveje. Det kan bidrage til mere oplyste uddannelsesvalg – og forhåbentlig også til, at flere får øjnene op for de gode muligheder, som erhvervsuddannelserne tilbyder.
Samtidig blev det sidste år politisk aftalt, at unge under 25 år med to års relevant erhvervserfaring kan få merit for hele oplæringstiden på en erhvervsuddannelse. Dermed kan erfaringerne fra sabbatårene lettere omsættes til et svendebrev. På nogle uddannelser betyder det, at vejen til at blive faglært kan være ganske kort, og dermed mere motiverende end en lang videregående uddannelse.
Begge initiativer peger i den rigtige retning. For vi har brug for, at flere unge træffer deres uddannelsesvalg på et oplyst grundlag – og med kendskab til hele paletten af muligheder.
Derfor bør budskabet til årets studenter være klart: Brug tiden på at finde den rigtige vej. Ikke den vej, som flertallet vælger, men den vej, der passer bedst til dine interesser, evner og ambitioner. For der er ikke én rigtig vej efter gymnasiet. Der er mange – og den bedste er ikke nødvendigvis den, som de fleste vælger.
Debatindlæg bragt i Avisen Danmark den 30. juni 2026.